Historien er underholdende og giver et interessant indblik i kunstnermiljøet, som det så ud i starten af 1900-tallet. Derfor er ”Villa America” månedens bog.
Umulig at lægge fra sig … Det er en melankolsk roman om kærlighed, kunst og viljen til at tro på et bedre liv, men også om, hvordan mennesker forandres, når verden omkring dem gør det samme. Den er vanvittigt velskrevet og umulig at lægge fra sig.
Åh, sjældent har jeg læst en roman så (bevidst) langsomt og med så stor nydelse … Nu er jeg færdig med den, og det er helt trist. Jeg ville faktisk ønske, at jeg havde gemt den til sommerferien, for det er på en måde sådan en rigtig sommerbog. Det må noget med lyden af jazz og klirrende cocktailglas
og fornemmelsen af fransk riviera, der tager mine tanker i retning af sommer og sol og lange, lyse aftener. Selvom det altså godt nok er koldt udenfor i dag denne fredag i januar.
Læs mere
Liza Klaussmann har en letflydende pen, som fint balancerer kulørt fremdrift med psykologisk finfølelse i klart fremmalede tidsbilleder. Her folder hun sig ud.
En rigtig ”Den store Gatsby”-inspireret sag. Tidsbilledet er fængslende, og det er sjovt at læse forfatteres forestillinger om berømtheders privatliv. Sæt dig til rette i yndlingsstolen, og lad Middelhavets bølger bruse for dit indre øre.
"Villa America" har sommerstemning, drama, varme, og vemod … Klaussmanns ubesværede skrivestil får en særlig filmisk stemning frem. Romanen ligner et oplæg til et klassisk amerikansk helaftensdrama i det gamle Europa. Den europæiske sommer bliver så varm og autentisk, som kun udefrakommende kan
beskrive det.
Læs mere
Romanen er både romantisk, spændende, glamourøs, bittersød og tragisk - og meget velskrevet i et flydende sprog. Den er nogen gange helt Jane Austensk, specielt i de brevkorrespondancer der er i starten. Personerne er levende beskrevet på godt og ondt, og de følger en længe efter, man har lagt bogen
fra sig. Absolut en roman der varmt kan anbefales - nok mest til damerne.
Læs mere