Vi ville så meget
Hør uddrag

Vi ville så meget

Morten Vittrup

Politikens Forlag
Bankmanden Jonas Marker er flyttet til London for at nulstille sit liv efter at have været involveret i en uheldig sag om insiderhandel. Han er involveret i et kæmpe energiprojekt i Sydamerika, men indser for sent, at projektet er ved at drukne i korruption. Samtidig kontaktes Jonas af en kvinde fra fortiden, som beder om hans hjælp til at få standset projektet.  

Journalisten Ben Faber har været en del af Occupy Wall Street-bevægelsen under finanskrisen, men lever nu en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet uden tro på fremtiden. Om natten sviner han folk til på nettet; om dagen drømmer han om hævn over den finanssektor, der stjal hans fremtid fra ham.

Da Jonas og Bens veje via den unge, ambitiøse Vanessa krydses, øjner Ben muligheden for at få sin hævn. Han følger efter Jonas til Bolivia, hvor det er svært at skelne mellem helt og skurk, mellem rigtigt og forkert.

VI VILLE SÅ MEGET er en samtidsroman om årene under og efter finanskrisen, om kuldsejlede drømme, forliste forhold og bristede illusioner.

Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 296
ISBN: 9788740041941
Format: 145x228
Udk. 26. August 2021
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: LYMI
Fotograf: Les Kaner Fotografi
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
-  Berlingske
Finanskrise, insiderhandel, grønne investeringer, skovrydninger og Occupy Wall Street-bevægelsen er vigtige ingredienser i Morten Vittrups anden roman, »Vi ville så meget« . Der er buldrende opsving og yuppie-generation for fuld udblæsning over skildringerne i romanen, der fint lever op til alle forestillinger om samtidskrøniken, der tager fat på nogle af en epokes karakteristiske temaer og moralske dilemmaer. Morten (… )fortæller sin tidstypiske historie effektivt med fin sans for jargonen i romanens skiftende miljøer. Læs mere
Bogsyn.dk
…det lykkes for Morten Vittrup at holde spændingen oppe hele vejen, samtidig med, at han får læserens følelser godt op at køre. Romanen er velskrevet, med et lettere vulgært og meget direkte sprog visse steder, og det skal man være klar over, når man giver sig i kast med romanen.
Radioupdate.dk
Bogen er absolut en ’pageturner’ – og sætter samtidigt tanker i gang. Skildringen af problemer med store projekter i fattige landes kæmpestore ellers forholdsvist uberørte naturområder ligger klart Morten Vittrup på sinde. Han behersker i den grad sprogets udtryksmidler – og han nyder tydeligt nok sit håndværk, når han på fire –fem linjer magter at skrive en hel lille roman. Det er tankevækkende at læse forfatterens håndtering af værdier stillet op overfor hinanden: finansverdens fokus på afkast, klimaaktivisters fokus på naturen – og alles fokus på det privatliv, som gennem hackerangreb pludselig blotlægges på nettet. Læs mere
 
 
 
 
-  Fyns Amts Avis, Preben Rasmussen
Morten Vittrups roman handler om manipulation, om kuldsejlede planer, skuffede ambitioner og uempatiske menneskers adfærd. Den langer ud efter pengemagtens glatte ondskab og hykleri, men den reducerer ikke sig selv til enøjet kapitalismekritik; det forhindrer dens nøgterne eksistensdebat. Sproget er ungdommeligt mandepotent og spraglet med en forkærlighed for fuckverbalitet. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Morten Vittrup
Julefortællinger
Adam Price, Adam Price , m.fl.
Ti fortællinger om den eventyrlige, omvæltende, kærlige, skrækkelige, varme Læs mere