Verdens bedste bedste
Hør uddrag

Verdens bedste bedste

Når dine børn får børn

Lars Daneskov

Politikens Forlag
Personlig og humoristisk bog om, hvad der sker med dig og dit spejlbillede, når du pludselig skal vænne dig til, at nogen kalder dig for farmor eller morfar.

At få børnebørn er et af de øjeblikke i livet, hvor dit spejlbillede virkelig hænger skævt. En morfar er jo enten en lur på sofaen eller en gammel mand med munden fuld af Werther’s Original i dårligt synkroniserede tv-reklamer, mens en mormor er en, der enten har løs hud på overarmen eller bliver ædt af ulve i gamle eventyr.

At være bedsteforælder har derfor naturligvis ikke noget med dig at gøre – lige indtil det har alt med dig at gøre. Farmor eller mormor er ikke bare en titel, men en helt ny identitet. Stafetten mellem generationerne er givet videre, og det er din tur til at rykke en plads på bænken. Dine børn har fået børn, og du skal nu til at sætte dig ind i, hvad hundene fra Paw Patrol hedder og igen vænne dig til lugten af fyldt ble. Én gang for alle må du indse, at du er blevet ældre, og at det ikke er en straf, men faktisk tværtimod fuldstændig fantastisk, fordi dét at blive ældre bare er noget andet, end det var engang. Du arbejder stadig, rejser, vinterbader, bestiller endagsbillet til COPENHELL. Og nu har du så ovenikøbet også børnebørn.

Det er nogle af de ting, Verdens bedste bedste handler om. Om det lille barnebarn foran dig, som bare ved at være der gør verden så meget større, og om den måde det pludselig – og lykkeligvis – får dig til at se på dig selv på en helt ny måde. Om at gribe livet forfra, om små øjeblikke og stor lykke. Om dit nye spejlbillede og om at se din alder i øjnene.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 169.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 208
ISBN: 9788740067323
Format: ePub
E-bog Udk. 25. August 2020
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
Kristeligt Dagblad, Else Marie Nygaard
’Verdens bedste bedste’ er en munter kærlighedserklæring til det at være bedsteforælder.
POV.international, Monica Krog-Meyer
Er man i panik eller tvivlende over den nye rolle, så er bogen en stor hjælp. Er man fortrøstningsfuld, kan man få masser af skulderklap og opbakning – gode grin og eftertænksomhed.
Bogsyn.dk
Sjov, varm og indsigtsfuld bog.
Dansk Bibliotekscenter, Lektørudtalelse
Herligt underholdende og lærerig bog om den betydningsfulde livsrolle, det er at være bedsteforældre.
Weekendavisen, Pernille Stensgaard
Humoristisk bog med hyggelige tegninger, anekdoter og det hele.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Lars Daneskov
Mor har en baby inde i maven
Mor har en baby inde i maven er bogen for barnet, der skal være Læs mere
Far på færde
Ny revideret udgave.

Du har ikke læst Da Vinci Mysteriet, men kan Totte Læs mere