Syng, levende og døde, syng
Hør uddrag

Syng, levende og døde, syng

Jesmyn Ward

Hr. Ferdinand
Jojo er tretten år gammel og bor med sin lillesøster Kayla hos bedsteforældrene ved Mississippis kyst. Han kæmper med at forstå, hvad det vil sige at være en mand. Han mangler ikke forbilleder og kan både studere sin sorte morfar Pop, sin hvide far Michael, som snart bliver løsladt fra fængslet, sin fraværende farfar Big Joseph, og minderne om sin afdøde morbror Given.
 
Jojos mor Leonie er en flygtig tilstedeværelse i hans liv. Hun vil gerne være en god mor, men er ude af stand til at sætte sine børns behov først, og når hun er på stoffer er det særlig svært. Hun på en gang trøstes og hjemsøges af syner af sin afdøde bror, og han kommer kun til hende, når hun er påvirket.

Da børnenes far løslades sætter Leonie, JoJo og Kayla af sted nordpå i bil mod fængslet Parchman i hjertet af Mississippi. Der vandrer en anden trettenårig dreng, genfærdet af en død indsat, rundt på gangene. Med sig bærer han hele den dramatiske historie om de amerikanske sydstater – og han har også noget at lære JoJo, om arv og kærlighed, vold og tilgivelse.

Syng, levende og døde, syng tager livtag med de uskønne sandheder, der hjemsøger den amerikanske drøm i det 21 århundrede. Ward iscenesætter en klassisk roadmovie i Sydstaterne med sit udsøgte sprog, der bringer mindelser om Toni Morrisson og William Faulkner. Et intimt portræt af en familie og en episk fortælling om håb og modgang, på én gang klassisk og indtrængende aktuel.



"En af vores mest begavede forfattere i dag." – ENTERTAINMENT WEEKLY

"Overvældende." – BOSTON GLOBE

"Sitrende." – LA REVIEW OF BOOKS

"En imponerende kraftanstrængelse." – OPRAH MAGAZINE

"Årets roman 2017." – TIME MAGAZINE

"En af årets ti bedste bøger." – NEW YORK TIMES

"En af årets ti bedste bøger." – PUBLISHERS WEEKLY
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 304
ISBN: 9788740046427
Format: 145x220
Udk. 09. May 2018
1. udgave, 2. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Imperiet
Oversætter: Juliane Wammen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Politiken, Helle Hellmann
”En helt fortryllende, både magisk og mystisk roman.”
 
 
 
 
 
 
-  Berlingske, Thorkil Jacobsen
En mørk og smuk roman … hver detalje er ladet med spænding og en poetisk sans for stemninger … en rørende og stor roman.”
 
 
 
 
 
 
-  De Unges Ord,  Ida Marie Morgensen
”Sjældent har en bog tryllebundet mig så meget, at jeg glemte både tid og sted … En smuk og poetisk bog!”
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten , Lars Ole Sauerberg
”En litterær præstation af de store”
 
 
 
 
 
-  Familie Journalen, Dorthe Liljensøe
”Stærkt bevægende.”
 
 
 
 
 
-  Bogtanken.dk, Ida Barkholt
”En syngende smuk fortælling, der samtidig er barsk og voldsom. Den er brutal og magisk på en gang, og det er netop disse voldsomme kontraster, der skaber en unik fortælling.”
 
 
 
 
-  Litteraturlinjer.dk, Martin Rytter Handberg
”Svævende smukt”
 
 
 
 
-  Livet i dukkehuset, Sascha Jensen
”En roadtrip-historie, der er smukt skrevet, barsk og magisk på samme tid.”
ELLE,  Marie Louise Wedel Bruun
”Jesmyn Ward tryllebinder sin læser ... ’Syng, levende og døde, syng’ er en moderne nutidsfabel, der hæver virkeligheden op på en måde, som ingen stoffer kan gøre efter. Den er ganske enkelt fantastisk!”
Bogblogger.dk, Katrine Lester
” ’Syng, levende og døde, syng’ sugede mig ind i sit uhyggelige, nære, men alligevel også kærlige portræt af en familie og dens kamp for at overleve sin fortid.”
Ugebladet Søndag
”Der er bøger, man læser med en klump i halsen. Sådan én er "Syng, levende og døde, syng" … Stor anbefaling herfra.”
Litteraturhjørnet.dk , Rikkemaiah Fischer
”Vild, barsk, hjerteskærende og smuk, håbefuld og nærende … En fantastisk og gribende historie, skrevet i et smukt sprog … En bog, man har lyst til at starte forfra på, når sidst side er vendt.”
Fyens Stiftstidende, Arne Mariager
”En bog langt ud over det almindelige … Det er en på én gang rørende, spændende og smertefuld historie. … En roman, der sætter sig i sindet.”
En bibliofils bekendelser, Sif Friis Scherrebeck
”En gennemført bog, der giver stof til eftertanke … Sprogligt er bogen stærk. Historien er knugende … Udskæringerne i smudsomslaget giver forsiden en lækker dybde og får bogen til at skille sig ud.”
Euroman, Emil Norsker
”I en enkel og godt fortalt historie viser Jesmyn Ward en stor forståelse for selv de mindste væsner, og man får et sjældent indblik i, hvordan race har fyldt i sydstaternes historie, og stadig har en medbestemmelse i den sociale arv. Det er kort sagt en fremragende roman.”
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Jesmyn Ward
Mænd vi høstede
Gribende erindringsroman om Jesmyn Wards opvækst med racisme, fattigdom og Læs mere