’Sveas søn’ er historien om det moderne samfunds mentalitetshistorie gennem de sidste hundrede år fortalt med humor og underfundig kant af Lena Andersson.
Det er en nytænkende og original fortælling om den pragmatiske Ragner, der er præcis som folk er flest – fuldstændig almindelig.
I flydende og meget præcist sprog folder historien sig smukt ud, og et billede af en helt almindelig familie fra tiden bliver dannet. Samtidig dannes der også et præcist tidsbillede af en helt almindelig families liv i et samfund, der forandrer sig voldsomt.
’Sveas søn’ er en fin lille roman om Sveriges udvikling, ikke mindst mentalt. Fra den næsten uforståelige fattigdom i århundredes begyndelse til velstanden i slutningen … Her er mange gode billeder og pointer, og masser af smil når man læser om Ragnars genvordigheder.
En ualmindeligt velskrevet og i al sin lavmælthed sært indtagende bog om en mand, der er sikker på, at han har ret.
Det er originalt at skrive ’folkhemmets’ idéer ind i romanformen, så forståelsen træder skarpt frem. Ragnar bliver omgærdet med både kærlighed og humor - særligt hans forhold til de to børn rummer stor identifikation.
Det er både substansen og myten om det svenske "folkehjem", hun fokuserer på i denne roman, hvor hun gennem tre generationer - mor, søn og barnebarn - skildrer udviklingen i Sverige. Det gør hun glimrende. Og det gør ikke romanen mindre interessant, at der er så mange paralleller mellem det svenske
og det danske samfund … Bogen er fyldt med dejlige tidsbilleder og skønne historier om mennesker, og selv om det overordnet set er en alvorlig roman, rummer den også en masse humor.
Læs mere
Andersson kan det der med at spidde sine personer, sådan at man også genkender både sig selv og andre, det er morsomt og effektivt gjort.
Hvordan er vores samfund skabt, og hvad har det kostet den enkelte? Det er et af de spørgsmål, der stilles i Lena Anderssons ’Sveas Søn’ … En fremragende familieroman, men også en velskrevet roman om, hvad der er sket i vores del af verden de sidste 100 år, og at det, vi tror er sket så stille og
roligt, har krævet mere, end vi kan få øje på.
Læs mere
Lena Anderssons forfatterskab sprudler af vitalitet og politisk ukorrekthed … Peger skarpt og morsomt på splittelsen i det svenske folkehjem ... Hendes undersøgelse af, hvilke kræfter der kæmper i Ragnar, som i hemmelighed faktisk stræber efter en storhed, der passer til hans almindelighed, er
formidabel. Og rørende … ‘Sveas søn' er et forfriskende og intelligent bud på en modfortælling i et litterært klima domineret af nyfeminisme og politisk korrekthed … Litterær mentalitetshistorie af højeste karat.
Læs mere
Andersson kan det der med at spidde sine personer, sådan at man også genkender både sig selv og andre, det er morsomt og effektivt gjort.
En klog og sørgmunter roman om store idealer i afmægtige menneskehænder … Lena Andersson har taget et skarpt og afslørende, men ikke ukærligt røntgenbillede af Sverige og svenskerne. Læser man mellem linjerne, forstår man sagtens retlinede Ragnars frustration over nye generationers manglende
samfundssind og hans længsel efter fortidens sammenhold … ’Sveas søn’ skal varmt anbefales alle, der tænker over, hvor vores velfærdssamfund bevæger sig hen.
Læs mere
Rundt om en patriarks fald tegner Lena Andersson et satirisk portræt af folkhemmet, der ligesom falder med ham … Med kløgt og humor.
Lena Anderssons veloplagte, kritiske version af folkehjemstanken som moralsk tankesæt er mere et hadkærligheds-forhold, omend hun finder den patroniserende. Omklamrende. Hun dypper ikke sin pen i skarntyde, men i sarkasme møntet på idealer fra solidaritetskravets overdrev. Dem lader hun
hovedpersonen, den ualmindeligt almindelige sløjdlærer Regnar Johansson fra Stockholmforstaden Tensta, repræsentere i lyst og nød.
Læs mere
