En sindsoprivende roman om tre vidt forskellige kvinder, hvis liv bag facaden er mere kompliceret end det ser ud til og som formår at twiste handlingen utallige gange undervejs og alligevel ende med et overraskende mord, selvom man vidste som læser fra side et, at nogen ville blive myrdet til den
store fest på skolen.
Læs mere
Jeg var top underholdt fra først til sidst, havde uendelig svært ved at lægge romanen fra mig, læste i rekordfart - og blev meget overrasket over den slutningen. Jeg forstår til fulde, hvorfor samtlige af Moriartys seks romaner er bestsellere - Det er virkelig velkomponerede romaner med solide
portrætter af mennesker, når livet rammer dem. Jeg håber, der bliver oversat flere af hendes værker, for hun er altså god - virkelig god.
Læs mere
Liane Moriarty er en dreven forfatter, der omsætter smertepunkter i den moderne børnefamilie til kvik underholdning. Det er faktisk ikke så lidt.
Moriarty skriver rapt og medrivende, og hun er skøn i sin afdækning af det middelmådige, det forlorne og det dobbelttydige. Der er noget damebladsagtigt og letvægterlitterært over »Store små løgne«, men ikke kun, og måske viser det sig mest som en parodi. Eller som noget der ligger midt imellem det
lette og det latterfrembringende. Perlende som en lille rislende, isnende bæk.
Læs mere