Sommeren er ikke helt forbi
Hør uddrag

Sommeren er ikke helt forbi

Maria Gerhardt, Maria Gerhardt

Politikens Forlag
Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform.

”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad

”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris Pedersen

Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.

I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.

Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 129.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 208
ISBN: 9788740055481
Format: ePub
E-bog Udk. 26. April 2019
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Politiken , Alexander Vesterlund
Maria Gerhardt skriver lige så køligt som romantisk om alt fra klubkultur til kapitalisme, fra idoldyrkelse og religion til tømmermænd og reparationsbajere. Hun skriver om modetrends, parforhold og internet. Og hun gør det som én, der har set for meget; som med eksistentiel feber og masser af selvtillid genbesøger sin egen nutid et fjernt sted fra, lige så poppet som avantgarde, håbløst konventionel og altid et skridt foran. Læs mere
Information, Lone Nikolajsen
Den nye samling af Maria Gerhardts tekster viser ti år med københavnsk coolness. Det er en føljeton af øjebliksbilleder af en tid, et miljø og en generation, som ikke nødvendigvis er skrevet til eftertiden, men som dog holder, fordi det temperament, Københavns natteliv m.m. ses igennem, er helt godt selskab. Gerhardt har et blik på sin omverden og sig selv, som er gennemspydigt uden at være koldt. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Maria Gerhardt, Maria Gerhardt
Transfervindue
Transfervindue er en utopisk fremstilling af Nordsjælland som et stort Læs mere