En helt forrygende krimi. Ud over en overlegen kompositionsteknik, vedkommende persontegninger, et højt fortælletempo og et handlingsforløb, hvor man som læser hænger uhjælpeligt fast, er der også vitaminer til forstanden
Det er elegant og uhyggeligt spændende komponeret, oven i købet med indlagt grundkursus i græsk filosofi
Elementært spændende, velskrevet og fermt konstrueret. Denne bog er et særdeles overbevisende og meget anderledes bud på en moderne krimi og lever til fulde op til forgængeren, "Den sidste gode mand"
Ét af de mest interessante danske bud på nybrud inden for en genre