Samtaler jeg har haft med min kone
Anders Rønnow Klarlund
Anders og Carmen støder på hinanden første gang uden for deres børns musikskole. Et hurtigt blik og en kort hilsen, der skal vise sig at blive livsomvæltende for dem begge to. Et halvt år senere er Anders blevet skilt fra moren til sine børn og har kastet sig hovedkulds ud i et ekstatisk kærlighedsforhold til Carmen – et forhold, der skal vise sig at blive langt mere kompliceret og smertefuldt, end han på nogen måde har kunnet forestillet sig. For den gådefulde Carmen lukker ham kun nødtvungent ind i sit liv og er ikke sådan at fastholde.Efter en hemmelig rådhusvielse rejser parret på bryllupsrejse til Paris, hvor Carmen bliver alvorligt syg. Anders er overbevist om, at hun lider af en overfølsom reaktion på ham og deres kærlighed, og i frustration begynder han at nedskrive deres samtaler og skænderier. Hjemme igen fortsætter han sin dokumentation af det skrantende forhold, som efterhånden stjæler al hans tid fra det romanprojekt om Hitler, han burde skrive på. Samtidig dulmer han sine sorger med den blaserte og ukomplicerede Ulrikke.
Mens et internationalt forskerhold forsøger at afdække verdens begyndelse i den schweiziske undergrund, går Anders rundt hjemme i København og tumler med at knække kærlighedens kode: Hvordan forklarer man, at et tilfældigt møde mellem to mennesker udvikler sig til en altopslugende besættelse? Hvorfor holder man så krampagtigt fast i kærligheden, når man ved, hvor ødelæggende den er? Og kan det overhovedet lade sig gøre at opretholde en voksen kærlighedsrelation, når man stadig hænger fast i barndommens hængedynd?
Samtaler jeg har haft med min kone er en selvudleverende og tankevækkende autofiktiv roman om længsel og selvhad og den svære kunst at åbne sig mod et andet menneske. Om tiltrækningens sult og hurtige knald på offentlige toiletter, en fejlslagen vinhøst, mystiske sygdomme og afskeden med de forældre, der aldrig rigtig gav det, man havde brug for. Og om at standse op midtvejs i livet og pludselig indse, at man bliver nødt til at bøje sig, hvis man vil nå en anden end sig selv.
