Q&A med Thomas Rydahl

 

Forfatter til Eremit-trilogien. Bind 1, Eremitten, udkom i 2014, hvor den blev en læser- og anmeldersucces og modtog Bogforums Debutantpris, Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi og Glasnøglen for årets bedste nordiske spændingsroman. Netop nu aktuel med bind 2, De savnede.

 
Hvad handler din bog om?
På en måde handler den om Erhard, hvis liv ikke er blevet lettere efter Eremitten - og hvordan han kravler ind i en ny sag, en ny gåde, for at redde en illegal indvandrer, men i virkeligheden for at redde sig selv. Samtidig ankommer hans fortid til øen og opsøger ham - helt bogstaveligt. Så på en måde handler den også om vores indviklede relationer og kærlighedens mange ansigter. Og om at være fremmed. For hinanden eller for samfundet.
 
Hvor kommer ideen fra til Erhard?
Oprindeligt fik jeg ideen til Erhard på en ferie på Fuerteventura. Men i flere år inden ferien havde jeg forsøgt mig med at skrive på noget om en forsvunden dansker. En af dem fra tv-programmet, der pludselig forlader sin familie og rejser væk og gemmer sig i en hængekøje i Thailand. Jeg havde lyst til at arbejde med en ældre karakter, der forsøger at få startet en ny tilværelse, længe efter at den føles forlist.
 
Hvordan har du researchet, og hvordan har du grebet skriveprocessen an?
Jeg har været på Fuerteventura og brugte de oplevelser som udgangspunkt. Og så har jeg siddet ved skrivebordet og læst, set video og billeder. Jeg har skrevet med et par lokale og mennesker, hvis viden kunne bidrage. Det er dog vigtigt for mig at det forbliver et fiktivt rum, hvor jeg kan bøje bestikket som jeg vil. Det er et af privilegierne som forfatter. Virkeligheden er et råmateriale, men det er ikke værket selv.
 
Hvilke temaer er de vigtigste for dig?
Kærlighed. Kærlighed, forandring og tilgivelse. Det er størrelser, der optager mig dybt. Men ikke som fine ord. Som konkrete, fysiske, pinlige og bøvlede situationer mellem mennesker, der er krøllede. Litteraturen skylder ikke virkeligheden noget, men jeg er inspireret af at give mig selv og læseren et spejl, hvor vi kan se vores egne fejl, vores eget liv i en ny kontekst. Det lyder kalkuleret, men når jeg skriver, er jeg egentlig bare optaget af at formidle den menneskelige faktor på en personlig måde.
 
Har du kunnet bruge dine egne erfaringer i bogen?
Helt afgjort. Jeg sidder ikke og leder efter sprækker, hvor jeg kan stoppe mine personlige holdninger og erfaringer ind, men omvendt så bruger jeg hele tiden af mine observationer af mig selv og andre. Min egen grimhed og min egen skønhed. Men tiltrækningen ved at skrive er i høj grad også at erfare gennem skriften. At skrive mig ind i situationer og karakterer, jeg gerne vil forstå bedre.
 
Kan man læse De savnede uden at have læst Eremitten?
Det kan man godt. Den foregår et år efter handlingen i Eremitten. Erhards situation er ny - og nye læsere vil fint kunne følge med. Men for de af jer, der har læst Eremitten, vil der være nye lag og, tror jeg, en særlig glæde ved at se tingene udvikle sig for Erhard. Ikke nødvendigvis til det bedre.
 
Hvad håber du, at læseren får ud af at læse bogen?
Jeg håber, de får noget til hjertet og til hjernen. At de er med på et eventyr gennem Europas blindtarm. At de vil være lige så nysgerrige, som jeg har været, efter at finde De savnede.
 
Hvad mener du gør en bog god?
Bøger er jo mange ting, der virker forskelligt. Men jeg mener, at romanen er bedst, når den fortæller en historie: Når den tager mig med på en rejse gennem et konkret og et mentalt landskab. Når jeg starter ét sted - og ender et helt nyt. Det er jo verdens vildeste trylletrick. At jeg som forfatter kan transportere hundredvis af læsere gennem et ormehul og ud på klippeøen Fuerteventura og give dem følelsen af at være i en afdanket, tidligere taxachaufførs slidte sko. Når det lykkes, er jeg glad. Så bliver det ikke bedre.