Q&A med Michael Robak

Hvad handler din nye roman om?
Den handler om at genfinde kærligheden til livet.

Efter et sammenbrud på sit arbejde mister hovedpersonen, David Bramsen, troen på fremtiden og flygter til et sommerhus ved Roskilde Fjord. Her sidder han en lang vinter og fryser under et tyndt tæppe, mens han drømmer sig tilbage til fortiden.

Hans kærlighedsliv er frosset til, og han har ikke længere lyst til nye eventyr. Han er blevet halvgammel, han har haft alt for travlt på jobbet, og han savner sin ekskone og sin halvstore søn.

Gudskelov bliver han distraheret i sin ensomhed - og måske er der en uventet vej ud af tristessen. Så siger jeg ikke mere …
 
Er der andre personer i romanen vi skal holde øje med?
Ja, hovedpersonens bror, der hedder Bjarke. Han er dybt kriminel men er alligevel en slags ”fornuftens stemme.” Han kæmper kærligt for at få sin bror ud af den dybfrosne og kærlighedsløse tilstand.
 
Kan du genkende dig selv i nogen af romanens personer?
Ja. Jeg tror, at man som forfatter kan finde en del af sig selv i alle de vigtige karakterer. Man skal have en forståelse for deres handlinger og motiver. Hvis ikke man har det, så mister romanen troværdighed, og forfatteren mister formentlig også lysten til at skrive.

Øm er ikke selvbiografisk. Overhovedet. Men der er flere sammenfald mellem hovedpersonen og mig.  Han er journalist og tidligere redaktionschef – ligesom jeg er. Vi er også jævnaldrende og begge to fraskilte, så jeg kender naturligvis en masse af hans følelser og tanker, men jeg har nu aldrig været så meget på røven, som han er.
 
Hvor har du fundet inspiration til historien?
I halve samtaler jeg har overhørt i S-toget. I en sætning jeg har hørt i fjernsynet. Ved at kigge mig omkring i mit eget og mine jævnaldrendes liv. Ellers har jeg mest arbejdet med at ”følge efter” hovedpersonen. Efter 60-70 sider, kendte jeg ham så godt, at jeg fik en masse forærende ved at slippe ham løs.

Jeg har vidst, hvor bogen skulle begynde og slutte, resten er opstået, mens jeg har siddet med computeren ved mit spisebord.

Det ville være kedeligt for mig, hvis alt var planlagt på forhånd, og jeg bare skulle udfylde de ”tomme huller.”
 
Er der særlige temaer i historien, det har være vigtigt for dig at undersøge?
Hmm. Det lyder så lærebogsagtigt.

Jeg har ikke på forhånd sat mig for at undersøge nogle temaer. Det ville være dræbende for kreativiteten at sidde men en liste over vigtige temaer. I hvert fald for mig. Men når man lader en fraskilt, midaldrende mand, der stort set kun har sit job at gå op i, få et sammenbrud på sit arbejde, så er der selvfølgelig en masse temaer, der dukker op undervejs: Karriere, kærlighed, alder, ensomhed, sex, etc. Temaer som fylder i de fleste menneskers liv.

Inden jeg gik i gang med romanen, havde jeg dog besluttet at jeg gerne ville skrive om en mand, der var chef. Det har jeg selv været i en del år, og det synes jeg ville være interessant at skrive om. Litteraturen er ikke fyldt med hovedpersoner på chefposter.
 
I din første roman Hele byen ved det fik du en del opmærksomhed på bogens sex-scener. Er der ligeså meget sex i Øm?
Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt at læse bøger helt uden sex, fordi det seksuelle definerer så meget i vores liv. Men jeg har skruet lidt ned for blusset denne her gang. Der ér sex i bogen. Naturligvis. Men jeg har arbejdet ud fra devisen: Mindre porno mere poesi. Den mission håber jeg, at jeg er lykkedes med.
 
Hvad fik dig i gang med at skrive og blive forfatter?
Jeg har skrevet ligeså længe, jeg kan huske. Mest for nedrullede gardiner. Jeg har altid syntes, at det var lidt pinligt og skabagtigt at lufte sine forfatterdrømme, også selvom hver anden af mine journalistkolleger formentlig drømmer om at skrive romaner. Da jeg skrev min første bog Hele byen ved det var det kun min kæreste, der kendte til projektet, og jeg fortalte ikke nogen om romanen, før den var antaget. Nu skriver jeg i fuldt dagslys og skammer mig ikke længere over mine forfatterambitioner.
 
Du arbejder som journalist og studievært ved siden af dit forfatterskab, hvordan får du det til at hænge sammen?
Det fungerer egentlig fint, selvom det selvfølgelig kræver lidt hårde prioriteringer i mit liv.

På mine arbejdsdage noterer jeg indfald og ideer på små sedler og i min mobiltelefon -  men jeg skriver ikke på romanen. Når jeg så har nogle fridage, så er jeg virkeligt sulten efter at komme i gang.

Teksten kan selvfølgelig drille indimellem og der kan være dage, hvor det går trægt, men det føles aldrig som en sur pligt. Jeg arbejder stort set kun med ét dogme, jeg må ikke kede mig, mens jeg skriver. Skriveprocessen skal være drevet af lyst.
 
Er der flere romaner på vej fra dig?
Jeps. Jeg er gået i gang med en bog for nogle måneder siden. Egentlig ville jeg bare prøve mig lidt forsigtigt frem med en ny historie, men nu har jeg pludseligt skrevet 80 sider. Så lige om lidt skal jeg stille mig selv det meget alvorlige spørgsmål: ”Er det den her bog, du skal skrive på de næste par år – eller måske noget helt andet?” Jeg er ikke helt sikker på svaret endnu.
 
Hvad skal en god roman kunne i dine øjne?
En rigtigt god roman skal ødelægge din nattesøvn: Du har så meget lyst til at læse videre, at du kommer alt for sent i seng. Du drømmer om den om natten. Du stiller vækkeuret en time tidligere for at nå et kapitel, inden du skal på arbejde. Den slags romaner er sjældne, men når man får den slags læseoplevelser er det som en lille forelskelse. Man kan ikke tale om andet, og man sover uroligt og forventningsfuldt.