Q&A Jesper Stein AISHA

 
Hvad handler AISHA om?
Aisha handler om en mand, der forsøger at genrejse sit liv samtidig med at han skal løse en meget kompliceret drabssag. Manden er romanseriens hovedperson Axel Steen, som er begyndt på en frisk uden rusmidler og uden konflikter med sine omgivelser. Han forsøger at koncentrere sig om sin datter, som lider af angst, og om et nyt forhold, som for en gangs skyld virker sundt. Sagen er et drab på en tidligere medarbejder i PET, som var involveret i alle efterretningstjenestens store terrorsager. Der bliver lagt mange hindringer i vejen for Axels efterforskning, og det viser sig at være sværere end som så at ændre på de dårligere vaner i privatlivet. AISHA er ikke en terrorbog, men en roman om en frygtelig og grum forbrydelse og om en mand, der i forsøget på at løse den er tæt på at miste det vigtigste i sit liv.

Er der særlige temaer i AISHA som det har været vigtige for dig at undersøge?
Ja. Et helt konkret tema er, hvor langt vi i terrorbekæmpelsens navn er villige til at gå på bekostning af retssikkerheden og det enkelte individs rettigheder. Hvor mange kompromisser er man villig til at indgå med sin samvittighed for at gøre sit arbejde, blive til noget, avancere eller for at nå et overordnet mål. Axel Steen er jo den hvide ridder i denne sammenhæng, mens kollegerne og ikke mindst hans nye kæreste i PET er vant til at gå på kompromis i en højere sags tjeneste. For dem helliger målet midlerne. Og sådan ser Axel ikke sig selv. Men han bliver udfordret.

Vicepolitikommissær Axel Steen er tilbage. Denne gang ikke på Nørrebro, men på Amager. Hvordan kan det være?
De tre første romaner i serien er en slags hærværkstrilogi, og der var ikke meget tilbage af Axel Steen, da den tredje bog sluttede. Jeg følte, at den nedtur var nært forbundet med Nørrbro, så derfor har jeg taget ham ud af bydelen, men jeg har ikke taget Nørrebro ud af ham. På det konkrete plan handler det om, at han var nødt til at flytte på grund af trusler, der relaterer sig til handlingen i AKRASH.

Det er fjerde gang Axel Steen er hovedperson i en af dine krimier. Hvad er han for en person og hvorfor bliver han ved med at fascinere?
Axel Steen er et menneske med gode intentioner. Han er en superdygtig drabsefterforsker, som ynder at gå sine egne veje og ikke sjældent går over stregen i sine besættelse efter at opklare sagerne og skaffe ofrene og de efterladte retfærdighed. En ordentlig fyr, som ikke rigtig magter tilværelsens kompleksitet. Han vil gerne elske, men han har fået mange slag af kærligheden. Han vil gerne være en god far, men hans forhold til jobbet er flere gange kommet i vejen for omsorgen for datteren. Og han har et misbrugsproblem, som han først lige er begyndt at tage alvorligt. Udadtil er han stærk og handlekraftig, indvending er han i tvivl om det meste i livet. Og det gør ham interessant.

Hvad skal en god krimi kunne i dine øjne?
Jeg betragter det som en selvfølge at man kan skabe et rimeligt plot med en og helst flere overraskelser undervejs, men hvis en krimi skal være virkelig god, skal den have en kompleks og virkelig hovedperson, et menneske, hvor man kan mærke det levede liv i hans eller hendes handlinger, følelser, overvejelser og særligt i deres blik på verden. Folk læser mine bøger, fordi Axel Steen er en sådan mand.

Hvad er det ved krimigenren, du godt kan lide? Hvorfor har du valgt denne litterære genre?
Man kan komme mere rundt i alle miljøer, end du kan i den konventionelle roman, hvor persongalleriet typisk er mindre, fortællingen snævrere og sproget ind imellem skygger for historien. Krimien skal kunne læses uden så meget pjat, du skal kunne afvikle en fortælling, der har en begyndelse, en midte og en slutning, og du kan ikke snyde undervejs, for så er læserne med det samme smuttet. Det er svært at skrive en roman med dybde i karakterer og steder, indre refleksioner og samtidig et højt fortælletempo, som suger læserne fast til siderne. Og den udfordring kan jeg godt lide.

Hvad fik dig i gang med at skrive og blive forfatter?
Jeg har skrevet i 35 år, men blev først forfatter for tre år siden. Jeg er lidt tung i optrækket, sent udviklet på mange områder, og jeg skulle modnes. Jeg havde måske heller ikke så meget på hjerte, da jeg var i 20’erne ud over et brændende ønske om at blive forfatter.

Hvordan griber du skriveprocessen an?
Jeg tænker på romanen i tre-fire måneder og skriver samtidig de første fire-fem kapitler og får styr på Axels Steens liv og udvikling. Og så kaster jeg mig ud i det uden at have ret meget ide om andet end slutningen. Det er virkelig en stor oplevelse, hård og berusende at skrive uden at have nogen plan. Jeg researcher ikke meget på forhånd, fordi jeg ikke vil tynges af virkelighedens enerverende detaljer.

Har du gode råd til dem, der går rundt med en forfatter i maven?
Drop alle forestillinger om at blive forfatter, om hvad din far, lærer, kæreste, kollega eller rival ville tænke, hvis de læste de ord, du skriver lige nu. Find din egen måde at gøre tingene på og gør dig fri af andres forestillinger. Skriv til blodet springer dig af neglene uden at tænke på andet end din historie.