Når hovedperson og forfatter ligner hinanden

Svensk politikvinde bag krimi om svensk politikvinde

Jenny Rogneby er forfatter til den anmelderroste krimi Leona, der udkommer på Politikens Forlag. Vi har sat Jenny Rogneby stævne for at høre mere om hendes bog og hovedperson, der ganske som hun selv er efterforsker hos Stockholms Politi:

Hvor kom ideen fra til denne første bog om Leona?
Jeg fik ideen til Leona da jeg havde arbejdet som efterforsker i et par år. Den idé ville bare ikke gå væk. Så jeg besluttede ret hurtigt, at jeg skulle skrive, så jeg tog orlov, solgte min ejerlejlighed i Stockholm, alle mine møbler, og flyttede til udlandet i et år at skrive. Jeg flyttede til Malta, en lille ø i Middelhavet med et dejlig klima og ikke alt for mange distraktioner - et perfekt sted for at skrive.

Hovedpersonen, Leona Lindberg, er meget speciel. Kan du fortælle om hende?
Leona var den første karakter, jeg opfandt. Jeg troede, det ville være befriende at skrive om en person, der har levet sit liv i overensstemmelse med normen for år, men så beslutter sig for at bryde fri fra samfundets forventninger og gøre ting på hendes egne præmisser. Men Leonas måde at leve på har en høj pris. Hun bærer en masse personlige bagage, som gør hendes valg destruktive og problematisk for hende, samt de mennesker omkring hende.

At skrive om en person, der bryder de sociale regler og overskrider grænser, er yderst interessant. Især når det er en kvinde, en mor og endda en politikvinde, som forventes at handle på en bestemt måde. Hvad sker der, når Leona ikke længere gør, hvad der forventes af hende? Det er det, der driver historien fremad. Det, jeg synes har været mest interessant, er, at jeg som forfatter har muligheden for at tænke kreativt og udvikle en karakter i en bestemt retning.

Både du og Leona er efterforskere på hos politiet i Stockholm City; hvordan har du brugt din viden og erfaringer i din skriftligt, og hvor meget af dig selv er i Leona?
Mine erfaringer og viden om politiets arbejde, den undersøgende proces og retssystemet er en stor fordel her. Jeg kender miljøet indefra, så jeg kan beskrive stemninger og hverdagen i en politistation troværdigt. I mit arbejdsliv har jeg siddet med utallige undersøgelser og mange forskellige former for kriminalitet; alt fra småforbrydelser til grov vold, røverier, voldtægter, mord, etc. Jeg har forhørt utallige vidner og mistænkte og været på jagt efter beviser. Her har jeg kunnet bruge al erfaring.

På hvilke områder ligner du Leona – og hvilke er absolut ikke dig?
Der er visse ligheder mellem mig og Leona, men primært forskelle. Ligesom jeg er Leona en kvinde, der opklarer forbrydelser. Leona ønsker at komme væk fra sit forudsigelige liv og overvejelser om, hvorfor hun skal leve i overensstemmelse med de gængse normer. Jeg kan genkende mig selv på den måde, hun tænker på. Men Leona har en temmelig mørk fortid og begivenheder i hendes barndom får hende til at handle uden følelser. Hun agerer ikke sådan, som det forventes af en kvinde, politi eller mor. Hele sit liv har Leona vist en facade, som hun ikke længere kan opretholde. Men hvad sker der så, når hun bryder fri? Leonas personlighed og baggrund gør, at hun ikke kan føle på samme måde som andre mennesker. Det gør hende afstumpet, og hendes adfærd bliver derefter. Hun gør ting, som de fleste mennesker aldrig ville drømme om at gøre. Leona er en dygtig politikvinde, men det er hendes svagheder, der driver historien frem.

Sluttelig – har du nogen råd til andre forfatterspirer?
Det vigtigste er at beslutte, at du vil afslutte det, du skriver. Mange mennesker begynder, men gør det aldrig færdigt. For mig det hjalp meget at planlægge hele romanen og skrive en synopsis, før jeg begyndte at skrive. Så har du et grundlag, du kan vende tilbage til, hvis du går i stå. Du ved også, i hvilken retning du er på vej, selvom det naturligvis kan ændre sig i skriveprocessen. Mit sidste råd er, at når du er færdig med manuskriptet, så bed nogen om at gennemgå det og komme med positiv og negativ feedback. Derefter kan du beslutte, hvad og om du skal skrive noget om, inden du sender den til forlagene. Du er bare nødt til at tage springet og prøve noget nyt, som du tror på eller drømmer om.