Thursday d. 3. May 2018, kl. 17:00 til 18:00

Psykologen Mads Korsgaard og rapper Pede B

Boghallen

Psykologen Mads Korsgaard og rapper Pede B

Hvad er kreativitet for noget? Hvilke psykologiske mekanismer anvender man for at kunne være kreativ på kommando? Hvad sker der i hjernen på en freestylerapper? Og hvorfor skal en god freestylerapper helst læse en avis om dagen?
De spørgsmål – og mange flere – besvarer psykologen Mads Korsgaard og Danmarks mest vindende freestylerapper Pede B i et fælles, punkakademisk bogprojekt.
Det umage makkerpar udforsker og afdækker her mekanismerne bag den menneskelige kreativitet. Kreativitet handler ofte om at sammenkoble skæve elementer, så der opstår noget nyt.
Det princip efterlever Mads og Pede til fulde i deres utraditionelle samarbejde.
Her krydres lettilgængelig, psykologisk forskningsformidling med masser af eksempler og anekdoter fra Pede B’s karriere som tredobbelt vinder af MC’s Fight Night.
Freestylerap er en ekstremsport. Det er en særlig måde at forholde sig aktivt kreativt til en helt speciel situation. Ved at studere de psykologiske mekanismer, freestylerappere sætter i spil, kan vi alle sammen lære at forholde os aktivt kreativt til vores tilværelse i mange andre sammenhænge. At være ”kreativ” er omgivet af mange myter og falske antagelser.

Gå til kalender