Q&A med OWEN KING



Hans efternavn klinger royalt, og i bøgernes verden er han søn af gyserromanens ukronede konge – Stephen King. Her fortæller Owen, hvordan idéen opstod, at de skulle skrive den dystopiske spændingsroman Rosernes torne sammen – og hvad der kan gøre ham bange …
 
1. Hvad inspirerede jer til at skrive Rosernes torne?
Rosernes torne opstod ud af en sætning, jeg pitchede til den gamle. Den lød noget a la: ”Hvad nu hvis alle kvinder i verden ikke vågnede en morgen?” Det var en simpel idé, men det er de bedste idéer ofte, og jeg fornemmede, at her var en historie, der kunne udvikle sig i alle mulige retninger.

Jeg følte dog ikke, at det var en historie for mig. Tidligere har jeg nemlig primært skrevet sjovere fortællinger, og jeg har ikke beskæftiget mig med fantasy. Jeg følte, at her var en horrorhistorie – og som du ved, så er det noget, min far har erfaring med at skrive. Jeg syntes, at han skulle bruge idéen til en af sine bøger. Han troede stærkt på den, men samtidig ville han heller ikke lade mig give slip på den. Herefter var den eneste mulighed, at vi skulle skrive den sammen.
 
2. Hvordan har det været at skrive bogen sammen? Og hvad overraskede dig mest, mens I skrev?
Det har virkelig været en fornøjelse. Vi fik mulighed for at tilbringe en masse kvalitetstid sammen, og ud af det kom en bog, som vi er enormt stolte af.

Jeg var overrasket over, hvor let det var for os at finde en fælles tone – en tredje stemme, som tilhørte os begge. Det var noget, vi var virkelig opmærksomme på.
 
3. Handlingen i Rosernes torne er centreret omkring et kvindefængsel i en lille amerikansk by. Hvorfor valgte I, at historien skulle foregå der?
Vi syntes, at fængslet var et interessant sted på grund af de helt særlige udfordringer, som de indsatte lever under, efter Aurora-virussen er brudt ud, og kvinder over hele verden falder i en dyb søvn. Men først og fremmest ønskede vi, at historien skulle rumme flere aspekter af det amerikanske samfund, og det ville være svært at gøre uden at berøre fængslet som emne. Det amerikanske fængselssystem er enormt.
 
4. Det lyder skræmmende, hvis alle kvinder i verden faldt i søvn i virkeligheden. Hvad skræmmer dig?
Døden skræmmer mig. Set ud fra et intellektuelt perspektiv ved du jo ikke, at du er død, når først du er det – men følelsesmæssigt skræmmer idéen om døden mig. At jeg for evigt vil være adskilt fra mine kære, fra følelser og tanker og min pladesamling. Tanken om ikke at findes længere er ret foruroligende. 
 
5. Rosernes torne udforsker magtforholdet mellem mænd og kvinder. Hvad inspirerede jer til at skrive om køn som et centralt emne? Og har I oplevet forskellige reaktioner fra mandlige og kvindelige læsere?
Kønstematikken er en uløselig del af plottets koncept, så vi kunne på ingen måde forsvare at undgå det. Højrefløjen har skabt den her skadelige forestilling om, at underholdning og politik eksisterer som to adskilte ting. Det gør de ikke, og det kan de ikke. Faktisk ville Rosernes torne havde været en langt mere åbenlyst politisk roman, hvis vi havde forsøgt at få det hele til at gå op på en måde, at ulighedsspørgsmålene aldrig dukkede op til overfladen.

Jeg tror, at bogen har fået lidt flere kvindelige fans, men – kvinder udgør jo generelt størstedelen af alle læsere. Under alle omstændigheder synes jeg ikke, at typen af tilbagemeldinger har været så væsensforskellige – både mænd og kvinder virker til at kunne lide bogen af de samme grunde.
 
6. På mange måder minder Rosernes torne om en bog, man kunne forvente sig af Stephen King, men frem for en horrorhistorie, så opleves læsningen næsten som et (voldeligt) eventyr. Hvordan synes du, at ’Rosernes torne’ adskiller sig fra dine egne og din fars tidligere bøger?
Fra et fortællermæssigt synspunkt er Rosernes torne langt mere omfattende end noget andet, jeg tidligere har skrevet. Derudover er de eventyrlige elementer også synligere her, end hvad jeg nogensinde før har prøvet.

I forhold til min fars arbejde, så tænker jeg, at Rosernes torne i højere grad stemmer overens med, hvad han tidligere har skrevet, at den har noget af den vildskab, der var i nogle af hans første romaner – men det hele er samtidig filtreret gennem et perspektiv, som jeg forbinder med de bøger, han skrev efter årtusindskiftet.
 
7. Begge dine forældre er forfattere. Hvornår vidste du, at du også ville være forfatter?
Jeg begyndte at tage det at skrive seriøst, da jeg gik på college. Det var her, jeg fik troen på, at jeg kunne sidde stille længe nok til at kunne fuldføre det.
 
8. Hvad er dit næste projekt? Og kan du afsløre lidt om produktionen af Rosernes torne som tv-serie?
Lige nu skriver jeg på en ny bog. (Tilføjelse: Min far har allerede færdiggjort en ny bog. Og endnu en efter den). Hvad angår tv-serien … så er der måske snart nyt!
 
9. Hvilke forfattere har inspireret dig, og hvilke bøger er dine favoritter?
Mine forældre har haft stor indflydelse på mig, naturligvis. Jeg forsøger at læse bredt, lade mig inspirere af alle mulige steder og ting, der vil udvide mit verdensbillede og vise mig noget, jeg ikke før har set. Jeg har lige læst The Association of Small Bombs af Karan Mahajan, som fænomenalt præsterer at fortælle en vigtig historie, samtidig med at den hele tiden skifter perspektiv, så læseren aldrig finder sig for mageligt til rette med en enkelt synsvinkel.
 
- - - - -  
 
Owen King (f. 1977) er søn af Tabitha og Stephen King. Han har en humanistisk master fra Columbia University og debuterede som forfatter med novellesamlingen We’re All in This Together i 2005. Siden har han skrevet romanen Double Feature (2013), en graphic novel og flere noveller og artikler til antologier, dagblade og magasiner, bl.a. The New York Times Book Review og The Los Angeles Review of Books. Han er gift med forfatter Kelly Braffet og bor i New Paltz, New York.

Foto: Tabitha King
TOP  ▲
Nyhed
Rosernes torne
Owen King, Stephen King
I en nær fremtid rammer den mystiske Aurora-virus kvinder, når de lægger sig til at sove. De omsluttes af en tynd kokon, og i søvnen forlader deres bevidsthed denne verden. Forstyrrer man kokonens Læs mere