King er en fabelagtig historiefortæller. Det er de fleste nok klar over. ’Outsideren’ er ingen undtagelse. For den er spændende. Som i virkelig spændende. King tager os helt ind under huden på sine hovedpersoner, der fremstår lige så levende og troværdige som dem vi møder i supermarkedet. Det er
lige før at jeg kan række ud og røre dem.
Læs mere
”Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst! … Spændingen opstår fra første side og fortsætter faktisk helt til sidste side er læst. ’Outsideren’ er en dyster, grum og sindssygt spændende thriller … Persongalleriet er virkelig noget af det, der altid fascinerer mig i Stephen Kings bøger, fordi
han har så stor indsigt og forståelse for det menneskelige sind. Han skaber nogle levende og troværdige karakterer, som er med til at gøre en ellers lidt urealistisk handling ret autentisk alligevel – og det er noget af dét, der er så uhyggeligt ved denne bog … Jeg var fuldstændig opslugt.”
Læs mere
”Fantastisk … Man kan aldrig vide, hvad der sker på næste side i bogen, og man har bare lyst til at læse et lille kapitel mere, for lige at finde ud af, hvilken spændende drejning historien tager.”
”Stephen King er en mesterlig fortæller, og han formår at holde læseren i et jerngreb. Med 'Outsideren' gør han det igen.”
”Man kan ikke tage fra Stephen King, at han er en forfatter i en klasse for sig. Han skriver fremragende.”
”Mesteren er tilbage … Allerede fra starten suges læseren ind i det anspændte univers og er pludseligt fanget i et kompliceret, skræmmende puslespil. Hans karakteropbygning er endnu en gang med til at skabe en medrivende fortælling, der formår at ryste læseren på den der helt specielle Stephen King-
måde.”
Læs mere
”Den seneste Stephen King-roman blander effektivt den hårdkogte kriminalroman med horror.”
”Det fine ved Kings værker, selv efter 50 bøger, er, at man på ingen måde mærker metaltræthed, rutine eller standardiseret persongalleri. Således også i ’Outsideren’ … En yderst spændende roman”.
”Som politiroman er bogen i en klasse for sig med meget nuancerede personskildringer og højt spændingsniveau … Sprogligt bliver King næsten bedre og bedre med alderen.”
”Som altid bygger Stephen King historien mesterligt op. Man keder sig aldrig, og siderne vender nærmest sig selv. Personerne er troværdige, og man kan ikke lade være med enten at elske eller hade dem … King er fænomenal til at skildre mørket, som lurer blandt os; hvordan der skal så lidt til, at
mennesker vender sig mod hinanden og behandler hinanden uhyrligt … King har endnu engang givet os en gyser i verdensklasse.”
Læs mere
’Outsideren’ er på mange måder en traditionel politikrimi, men King ville ikke være Stephen King, hvis ikke han havde en eller to overraskelser i ærmet. Resultatet er en særdeles velskrevet og uhyre spændende thriller, der er svær at lægge fra sig … Intet mindre end fremragende. King har igen bevist
, at han er i en klasse for sig.”
Læs mere
”Outsideren er spændende og fortalt med Kings flair for gode personskildringer. Fx får vi et godt indblik i, hvad det betyder for en familie pludselig at blive kastet ind i et mediecirkus. Ligesom overvejelserne om hvordan livet vil blive efterfølgende rammer helt ind i hjertet … Evnen til at få
personerne til at føles så virkelige, er det, der gør King til en forfatter i særklasse.”
Læs mere
”En særdeles velskrevet, spændende, fængslende og ondskabsundersøgende roman … Stephen King har en levende, medrivende, skarp, indimellem sorthumoristisk og mestendels flydende skrivestil, som gør ’Outsideren’ til en fornøjelse at læse.”
”Sproget er letflydende, og handlingen er konstant spændende. Faktisk er skrivestilen meget som enhver amerikansk spændingsfilm – der er plads til vidneafhøringer og efterforskningen …Og som i enhver god spændingsfilm, så slutter det hele med et stort og hæsblæsende brag.”