Øm
Hør uddrag

Øm

Michael Robak

Politikens Forlag
Den 49-årige David Bramsen længes mod fortiden. Han savner sin ekskone, sin halvvoksne søn og de gode gamle dage, hvor verden var langt mere enkel og overskuelig.

En skyet eftermiddag falder han om på sit arbejde midt under et vigtigt ledermøde. Sammenbruddet sender ham i eksil ved Roskilde Fjord, hvor han sidder i et gammelt sommerhus og ømmer sig,  mens vinden synger begravelsessalmer i vinduesrammerne. Det er fem år siden, han sidst har været i seng med en kvinde. Hans far er for nylig fundet død på et hårdt og plettet betongulv. Og forude truer den uundgåelige 50-års fødselsdag.

Da vinteren kommer, og sneen lukker grusvejene omkring huset, ser det sort ud for David Bramsen, men en omskolet kørelærer, en kriminel lillebror og en erfaren kvinde fra fortiden får det hele til at se lidt lysere ud.

Øm er et følsomt portræt af en mand, der har mistet modet og troen på kærligheden. Men også en morsom og sanselig roman fuld af håb og tro på fremtiden.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 250.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 288
ISBN: 9788740038798
Format: 145x220
Udk. 11. august 2017
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
Anmeldelser og omtale
randiglensbo.dk , Randi Glensbo
Øm er et fint, følsomt og også humoristisk portræt af en midaldrende mand i krise. Det er en historie om at ramme bunden, se sine dæmoner i øjnene, finde sine sande værdier og måske se verden med nye øjne.
Litteratursiden
Litteraturen og livet er fuld af midaldrende mænd i krise, men jeg vil alligevel anbefale en aften i selskab med Michael Robaks nye romankarakter, journalisten og melankolikeren David Bramsen. Forfatterens anden roman rummer interessante og vedkommende temaer om karriere, livsvalg, aldring og kærlighed. Historien er både velskrevet, rørende og morsom. Sproget er lige ud af landevejen, præcist og nådesløst som spejlet om morgenen. Læs mere
Søndag, Dorthe Liljensøe
Portrættet af en modløs midaldrende mand lyder måske trist, men tonen er dejlig let, uden at historien mister troværdighed, så man er i rigtig godt selskab med David og co.
Øm af Michael Robak
Den 49-årige David Bramsen længes mod fortiden. Han savner sin ekskone, sin halvvoksne søn og de gode gamle dage, hvor verden var langt mere enkel og overskuelig.

Her fortæller Michael Robak om romanen Øm, hvad den handler om, og om den egentlig er spor selvbiografisk.
 
Downloads