Nadia interviewer Miriam
Det var slet ikke meningen, at Årets Dansker 2017, fodboldspilleren Nadia Nadim, skulle være dansk. Hun er født ind i en velhavende familie i Afghanistan, hvis liv blev totalt forandret, da faren, som var general i den afghanske hær, blev bortført og brutalt henrettet af Taliban, da Nadia var bare
ni år gammel. Et par år senere tog Nadias mor konsekvensen af de dystre fremtidsudsigter for sine i alt fem døtre og flygtede ud af landet. England var målet, men efter en barsk flugt endte familien ved et tilfælde i Randers. Sin første tid i Danmark tilbragte Nadia i et asylcenter i Nordjylland, hvor hun snart viste ekstraordinære evner i den lokale fodboldklub.
Læs mere