INTERVIEW MED MILLE GORI

 

 

  1. Hvad handler din bog om?

Bogen handler om 2 enæggede tvillingepiger, der går på opdagelse i et gammelt hus, i huset finder de nogle gamle breve, der leder dem ud på en rejse. Den handler om familie og om slægt. Og så er den fyldt med spænding, cirkus og humor.

 

  1. Hvem er hovedpersonerne?

Jeg vil sige der er 3 hovedpersoner, Nete og Nola der er de to tvillingepiger og Leona som er kvinden bag alle brevene.

 

  1. Hvor har du fundet inspiration til historien?

Historien har boet i mit hoved i mange år, men det er helt sikkert inspireret af min fascination af Cirkus, min egen barndom og at jeg er vokset om som store søster til tvillinger.

 

  1. Er der nogen særlige temaer i historien, det har været vigtigt for dig at undersøge?

Det har været vigtigt for mig at selvom det hele er fiktion, så skulle stederne og personerne være rigtige. En stor del af bogen handler om Cirkus, og alle de personer, der er nævnt i bogen, er rigtige mennesker. Det samme gælder det sted i Italien, de besøger. Da jeg skulle skrive den del, tog jeg til Italien og sad lige præcis det sted bogen foregår.

 

  1. Hvad har været mest overraskende ved at skrive bogen?

At opdage hvordan en verden i mit hoved kunne være så sværd at få ned på papir, jeg skriver ikke hurtigt og staver dårligt, og historien i mit hoved bevægede sig langt hurtigere end min fingere gjorde på et tastatur.

 

  1. Kan du genkende dig selv i nogen af romanens personer?

Jeg tror faktisk, jeg har delt mig selv lidt op, og fordel mig selv i begge pigers personlighed, men det er ingen hemmelighed at jeg nok minder mest om den ene, og hvem af dem det er, syntes jeg selv læseren skal have lov til at regne ud.

 

  1. Du har gjort meget ud at research for at kunne skrive bogen. Hvilke overvejelser har du gjort dig om det?

Jeg har gjort utrolig meget ud af alle karaktererne, og har undersøgt særligt de forskellige cirkuskarakterer utrolig meget, fordi det var vigtigt for mig, at det tidsmæssigt passede nogenlunde med, hvornår de levede i forhold til hinanden. Det er blandt andet også derfor, det nogle gange er en datter, et barnebarn eller et oldebarn man møde i cirkusslægten i bogen - simpelthen fordi det skulle passe i tid. Og det er på trods af, at det nok i sidste ende kun er mig, der går op i det.

 

  1. Hvorfor har du skrevet en bog til børn?

Jeg syntes, børn er det bedste publikum, og ligesom min barndom er fyldt med minder og historier, jeg har fået igennem bøger, ville jeg gerne være med til at give noget tilbage. Jeg skriver også meget i billedsprog, og jeg ser ting meget visuelt. Min fantasi er ustoppelige, og det tror jeg de fleste børn kan relatere til.

 

  1. Hvad vil du gerne fortælle børn og deres forældre med bogen?

Først og fremmest vil jeg gerne give dem mulighed for at dele en god historie sammen og så vil jeg gerne åbne op for lysten til at ture at drømme. Jeg håber, at de fleste børn enten kan spejle sig i Nete eller Nola og de fleste forældre enten i morderen eller faren. Og selvom det kunne syntes som en klassisk familie, så håber jeg også den åbner op og giver et indblik i at familier kan være sat sammen på mange forskellige måder. Alle familier har en historie og et eventyr.

 

TOP  ▲
Pigerne fra Stjernedalen - og de gamle breve
Mille Gori
Ny serie for de mindste skolebørn. Tvillingerne Nola og Nete finder en kiste fuld af gamle breve om et dramatisk liv i cirkus. Og om noget, pigerne mærkeligt nok genkender fra deres eget liv.

Læs mere