Q&A Michael Enggaard – Forfatter til ’Efterhånden mulighed for sol’.

Om Julie, der er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel, og som drømmer om, at der sker lidt mere. Om Tom, der passer en billardsalon på Vesterbro i København, prøver at være en god skilsmisse far, længes efter hjemstavnen, men så er der også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af. Tom og Julie to har en fortid sammen, og en dag kommer de i kontakt igen, og så ruller historien.

 

Hvad er det for en bog, du har skrevet?

Det er en slags generationsroman, som handler om at finde sig til rette i livet. I det omfang, det er muligt, inden årene umærkeligt er blæst forbi. Den handler især om to personer, Julie og Tom, som begge er nær de 50 år og ser tilbage på deres ungdom. Valgene, de traf, og som de nu lever med konsekvenserne af. Der er tre spor: Man følger dem i nutiden, og for 25 år siden da de arbejdede sammen på en radiostation og færdedes i Aarhus’ musikmiljø. Derudover løber der en brev- og mailudveksling mellem dem gennem bogen. Bogen breder sig i tid, men også geografisk. Tom bor nu på Vesterbro i København, men er opvokset i Nordjylland. Julie stammer fra Solrød-egnen. De kender hinanden fra Aarhus, hvor en betydelig del af romanen finder sted.

Du har to bærende hovedroller: Julie og Tom. Hvem er de, hvor er de henne i livet?

Midt i sumpen! Julie arbejder på Monarch-restauranten på rastepladsen ved Køge Bugt Motorvejen, et ingenmandsland, hvor små og store skuespil opstår og opløses hver dag. Hun bor sammen med sin søster, som er på førtidspension. Tom var engang en anerkendt fotograf. Nu passer han en billardsalon, som opsamler mænd i alle afskygninger, mest de forslåede. Han er fraskilt og har en søn, og han har en veninde, Irene, der sidder i kørestol, som han føler en forpligtelse over for, selv om hun sviner alle salonens kunder til. Både Julie og Tom sidder fast. I bogen får de - uventet for begge - kontakt til hinanden. Bogen opruller, hvordan deres relation engang var. Og den undersøger, om den kan og bør genoplives.

Der er mange temaer i bogen, man kan dykke ned i. Kan du fremhæve nogle af de vigtigste?

Den handler især om forholdet mellem mænd og kvinder. Hvis man er vågen og interesseret i sin samtid, har man gransket sig selv og overvejet, hvordan man har handlet gennem årene i det spil. Bogen rummer en stribe episoder og dilemmaer i den arena, som dens karakterer agerer i. Det er også en bog om soning og om at forlige sig med fortiden. Mange af os tænker vel ind i mellem: Hvordan ville mit liv have set ud, hvis jeg var gået med ham eller hende? Der kan være et specifikt år eller bare et forår, hvor man tog livsafgørende beslutninger. Bogen handler også om ensomhed og svigt, men heldigvis, det er vigtigt at sige, også alle de skønne og vanvittige ting, hverdagen tilbyder. Det er også en morsom og varm bog. Ellers er den ikke lykkedes.

Du skriver blandt andet om de få år af ungdommen, der lægger til grund for mange af vores afgørende livsvalg. Hvad er det, der fascinerer dig her?

At det formentlig ville være nogle helt anderledes liv, vi havde fået, hvis vi havde gjort ganske få ting anderledes eller var tumlet ind i nogle andre mennesker på nogle konkrete tidspunkter. Jeg tror, at tilværelsen sætter sig for mange af os. Vi får en uddannelse, en partner, nogle børn, og så kører det afsted med os. Til vi bliver skilt eller dør. Når man sidder i det tog og ikke kan – eller vil - stå af – kan det ind i mellem være interessant at tænke på, hvor man ellers kunne have siddet.

Jeg har tænkt over, hvor anderledes min ungdom var i forhold til mine børns. Der var ingen mobiltelefoner, intet internet. Når man skulle henvende sig til et andet menneske, i nattelivet for eksempel, måtte man mobilisere al sit mod. Ens skæve næse eller profession var ikke forhåndsgodkendt via et eller andet socialt medie. Der var en menneskelig musikalitet, der skulle slås til. Det er også en del af romanen, den tid.

Hvad lægger du i titlen ’Efterhånden mulighed for sol’?

At sorg eller modgang sjældent varer evigt. Man forbliver ikke nødvendigvis nedsænket i mørke. Min kone fødte et dødt barn for nogle år siden, og min far døde, mens jeg skrev denne bog. Jeg har fået adgang til flere følelser og fået en ny forståelse af det, man kalder ”livets gang”. Et rigere liv, fordi jeg kan se, hvad jeg skal være taknemmelig for. For romanens hovedkarakterer opstår der pludselig lys forude efter en periode med mentalt gråvejr.

Hvor kommer inspirationen fra?

Alle steder. Fra det daglige besøg i supermarkedet og til de helt store skelsættende begivenheder. Jeg er enebarn og flyttede som ung teenager fra Hvidovre til Frederikshavn. Jeg har altid iagttaget andre. Bogen indeholder alle mulige totalt opdigtede situationer og nogle enkelte ting, der er hentet fra mit eget eller bekendtes liv og proppet ind i både Julie og Tom. Jeg er interesseret i mennesker. De ting vi gør.

Bogen foregår bl.a. i Aarhus: Hvad er din egen tilknytning til Aarhus?

Jeg kom selv til Aarhus i sommeren 1992 efter at have afsluttet et højskoleophold i Herning. Før det boede jeg i Frederikshavn, så det var en storby i mine øjne. Senere blev jeg optaget på journalisthøjskolen, hvor jeg begyndte i februar 1994. Jeg fjollede ubekymret rundt i latinerkvarteret i halvandet år, mens jeg prøvede at finde ud af, hvem jeg var og gerne ville være. Og det var jo netop betinget af, kan jeg se i dag, hvem jeg havde mødt på højskolen, og hvem jeg mødte på spillesteder og i mærkelige lejligheder, hvor vennerne boede. Senere blev det lidt mere alvorligt, da jeg kom i praktik på Jyllands-Posten i Viby og skulle være seriøs journalist.

Jeg boede mange forskellige steder i Aarhus, men havde den klart bedste tid på Østbanetorvet. Jeg var flittig gæst på Harmonien, som findes endnu, men nu i en lidt mere strømlinet udgave. Jeg vil altid forbinde Aarhus med min ungdom. Jeg oplevede byen som et sted, hvor mange var i transit. Man kom dertil for at studere og skabe sig en identitet, og mange vidste at de skulle videre bagefter. Det betød, at folk var meget udadvendte og interesserede i kontakt. Den oplevelse er en del af romanen. Jeg arbejdede selv i en periode på Radio Freja, som lå i Mejlgade 53. Her var der plads til forskellige miljøer, som dyrkede deres særheder på samme matrikel. Kulturgyngen og Musikcafeen boede også på adressen.

 

Om forfatteren:
Michael Enggaard
(f. 1971) er journalistuddannet og arbejdede en årrække på Jyllands-Postens kulturredaktion. Med den anmelderrosteSvækling’ debuterede han som skønlitterær forfatter i 2017. ’Svækling’ er siden solgt til udgivelse i Sverige, Frankrig og Tjekkiet, og filmrettighederne er solgt til Epiq Film. Han er opvokset i Hvidovre og Frederikshavn, men har boet på Vesterbro i knap 25 år.

TOP  ▲
Efterhånden mulighed for sol
For 25 år siden lavede Tom og Julie radio sammen i Aarhus. De har ikke set hinanden siden, men et brev fra Julie gør det klart: De er evigt forbundne. En klog og humoristisk roman om at give samtykke Læs mere