Mester Jakob
Hør uddrag

Mester Jakob

Emelie Schepp

Hr. Ferdinand
Mester Jakob er femte bind i den internationale bestsellerserie om anklageren Jana Berzelius.
 
Mester Jakob er en åndeløst spændende krimi om identitet, relationer og forholdet mellem søskende. Men det er også en hjerteskærende historie om at finde modet til at gøre op med sin fortid.
 
En regnfuld forårsdag finder man liget af en brutalt myrdet kvinde i Norrköping, det andet kvindemord inden for ganske kort tid. De to mord har de samme grufulde detaljer til fælles. Begge kvinders ben er syet sammen på langs, og deres livløse kroppe er fundet flydende med strømmen i den flod, der løber gennem byen. Hvem har villet have de døde kvinder til at ligne havfruer – og hvorfor? Da en tredje kvinde meldes savnet, bliver det klart for politiet, at de har at gøre med den samme gerningsmand.

Anklager Jana Berzelius bliver koblet på politiets efterforskning, og hun finder hurtigt et spor tilbage til sagen om den unge Simon Norell, der myrdede hele sin familie og nu sidder i forvaring på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Men Simon nægter at tale. Nogen må vinde hans fortrolighed, inden det er for sent. Den eneste, der kan gøre det, er manden, der bevæger sig som en truende skygge gennem Janas liv – Danilo Peña.

Serien om den sammensatte anklager Jana Berzelius med den hemmelige fortid har for længst befæstet Emelie Schepp som en af de mest etablerede forfattere på den svenske krimiscene og sikret hende international anerkendelse.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 100.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 384
ISBN: 9788740061321
Serietitel: Jana Berzelius
Nummer i serien: 5
Format: 155x230
Udk. 01. May 2020
2. udgave, 1. oplag
Indbinding: Paperback
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Lise Kihle Designstudio AS
Oversætter: Poul Bratbjerg Hansen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende, Lisbeth Helleskov
Har du endnu ikke har stiftet bekendtskab med svenske Emelie Schepp, er det måske på tide? For hun er et besnærende bekendtskab og når lige et trin højere end kollegerne Marklund, Jungstedt og Läckberg … Glæd dig.
 
 
 
 
-  Familie Journalen, Dorthe Liljensøe
En nervepirrende krimi om hævn, misrøgt og kærlighed.
 
 
 
 
-  Titlen.dk
En veldrejet spændingsroman … Man læser hurtigt 50-100 sider uden at lægge mærke til, at siderne har vendt sig.
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
’Mester Jakob’ er velskrevet og fænger fra side et. En solid krimi med et forrygende plot med nogle gode twist.
 
 
 
 
 
 
-  AnettesBookshelf.dk
Et mesterværk … Spændingskurven er stødt stigende og afsnittene er små, men altid lige med en cliffhanger, der får dig til at tage endnu et afsnit … Plottet er på samme tid bizart, genialt og uforudsigeligt … Spændingen fortsatte helt frem til sidste sætning. Det er bare så eminent lavet.
 
 
 
 
 
-  Livet i dukkehuset
Emilie Schepp skriver spænding på højt plan … Fortællingen er vanvittig spændende, hjerteskærende, gennemført og er en krimi, som er svær at ligge fra sig.
 
 
 
 
 
-  KrummesKrummelurer.dk
Spænding og drama på højt plan fra først til sidst … Jeg havde store forventninger til bogen, da jeg er vild med de fire første i serien, og generelt bare Emelie's skrivestil, og jeg må sige, at de blev fuldstændigt indfriet. Emelie har gjort det igen.
 
 
 
 
 
-  Bech’s Books
Virkelig spændende … Emilie Schepp skriver fængende.
 
 
 
 
 
-  Bogfidusen.dk
Emilie Schepp skriver fantastisk levende og ’Mester Jakob’ læser nærmest sig selv.
 
 
 
 
 
-  EmmasBogreol.dk
En af de mest fængende spændingsromaner, jeg længe har læst! Den er utroligt velkomponeret og ikke mindst spændende lige fra begyndelsen og helt ind til, man har vent den allersidste side.
 
 
 
 
-  Findals Krimiside
En pageturner … Bogen yderst spændende. De mange forskelligartede personer fremstår klart og tydeligt. Jeg synes også, det er godt at læse, at politifolk er almindelige mennesker, der har et privatliv med de glæder og problemer, som de fleste mennesker har.
MyDailySpace.dk
En nervepirrende krimi om identitet, søskende og en problematisk fortid – hvor modet til at gøre op med den fortid også har en rolle i bogen. Godt læsestof til en hyggelig weekend.
Bogblogger.dk
En afsindig spændende, gennemført kuldegysende og velkomponeret krimi! Hold nu op, hvor var jeg godt underholdt af ’Mester Jakob’, som lige til det sidste holder spændingen … Janas meget specielle baggrund giver krimierne et ekstra twist.
Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter, Lone Krøgh
En af den slags barske krimier, som i kraft af et fascinerende plot og en effektiv og enerverende krydsklipskompostion er svær at lægge fra
Litteratursiden.dk, Lene Jensen
Fremragende svensk krimi med et fuldstændigt skudsikkert plot, der er gennemtænkt til mindste detalje.
RandiGlensbo.dk
Lige som de tidligere bøger i serien er ’Mester Jakob’ både velskrevet og spændende. Også denne gang sker der ting og sager for Jana Berzelius – i privatlivet såvel som i hendes professionelle virke.
vildmedkrimi.dk
Er du vimmer – Emelie Schepp kan kreere nuancerede plots, der med ét vender det hele på hovedet. Den svenske forfatter mestrer også den svære kunst at skrive gode dialoger. Der er power i hendes forfatterpen. Emelie Schepp bliver bedre og bedre … ’Mester Jakob’ er solidt svensk krimihåndværk, der fryder. En uprætentiøs, men knippelgod krimi. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Emelie Schepp
Bjørnen sover
Bjørnen sover er syvende bind i serien om Jana Berzelius. Her står Jana Læs mere
Ni liv
Ni liv er en højaktuel spændingsroman om vold og bandekriminalitet. Det er Læs mere
Hvide spor
Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om anklageren Læs mere
Ondt blod
Ondt blod er tredje selvstændige bind i Emelie Schepps internationale Læs mere
Fars dreng
Fars dreng er fjerde bog om den sammensatte anklager Jana Berzelius med den Læs mere
Mærket for livet
Mærket for livet (2014) er første del i serien om Jana Berzelius af den Læs mere