Onsdag d. 22. august 2018, kl. 16:30 til 17:30

Merkel i klemme

Boghallen

Merkel i klemme

Er Angela Merkels dage som kansler ved at være talte? Og hvilket Tyskland kommer derefter? Skal vi være bange for de senere års markante højredrejning? Er Tyskland Danmarks nye bedste ven, nu hvor Storbritannien forlader EU? Og hvad betyder så det for os og hvad gør EU nu? Hvor står Tyskland i det hele taget mellem Donald Trumps USA, Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina? Hvad er Tysklands vision for verden?

Kom og få svar på dette og meget andet, når en af Danmarks mest garvede diplomater og nuværende ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen, gæster Politikens Hus. Friis Arne Petersen er i øvrigt tidligere direktør for Udenrigsministeriet og tidligere ambassadør i både USA og Kina.

Du kan møde ham i Politikens Boghal på Rådhuspladsen onsdag 22. august klokken 16.30- 17.30.

Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, interviewer ambassadøren, men vi vil også gerne have dine spørgsmål.

Der er, som altid, mulighed for at købe god kaffe i Boghallen.

Gå til kalender