Matchday
Læs uddrag

Matchday

Turen går til engelsk fodbold

Morten Bruun

Politikens Forlag
Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tager læseren med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold.

Just follow all the others … Med sin far ved hånden dukkede den danske dreng Morten op fra Seven Sisters-stationen i London en augustdag i 1976. De skulle til White Hart Lane og se Tottenham mod Middlesbrough og var så uerfarne, at de måtte spørge om vej til stadion. 

Sådan er det ikke længere, for som fodboldekspert og kommentator blev de engelske stadioner Morten Bruuns arbejdsplads. Som han har elsket med den samme barnlige fascination som den dag, han så sin første kamp. 11 år gammel. Han elskede spillerne, stemningen, sangene, hele den kultur og historie, der gør engelsk fodbold unik.

Det er derfor, han har skrevet denne bog. For at dele ud af sine oplevelser. For at tage læseren med til de store scener i London, Liverpool og Manchester. Men også til de små. Til regnbuebyen Brighton i syd. Til de kuldsejlede kulminebyer i nord. Til de glemte storklubber i Sheffield og Birmingham. Til tipsfodboldens vugge i Wolverhampton. Og selvfølgelig til London, Mortens yndlingsby i hele verden, hvor det hele begyndte. Læserne kommer med til de store derbies, de bitre nedrykningsslag og pokal finalerne. De er med på togtur over de bløde bakker i Yorkshire og ned i de overfyldte undergrundstog til Wembley. Og de er ikke mindst med på 48 forskellige stadioner og møder alle de forskellige fodboldkulturer i England. Kort sagt: Turen går til engelsk fodbold. Og læseren skal med. Hele vejen rundt.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 129.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 10T 32M
ISBN: 9788740058079
Format: Download MP3
Lydbog udk. 30. September 2019
Indlæst af: Morten Bruun
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
Herning Folkeblad, Jørn Just Kristensen
En læsværdig og personlig skildring fra besøg i 48 engelske fodboldklubber. Bruun er vidende og velskrivende, og hans nysgerrighed tvinger ham tydeligvis til at undersøge en masse detaljer undervejs. Det kan han slet ikke lade være med.
Pov.international, Magnus Søndergaard
Matchday er meget mere end en fodboldbog. Jeg tror, at mange vil pakke bogen i kufferten, når de skal på fodboldtur til England. Det kan de i hvert fald trygt gøre.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Morten Bruun
Kampdag
Morten Bruun
I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark Læs mere