Suveræn og fængende historieformidling … Dan H. Andersen har med denne udgivelse finslebet sit værk og demonstrerer virtuost, hvordan en historiker kan arbejde anderledes med kilderne og dermed give læserne en idé om, hvordan folk tænkte og følte for over 300 år siden.
Der er meget, vi ikke ved om Marie Grubbes liv, men Dan H. Andersens fortolkning er en fornøjelse at læse, og historien om hendes brændende lidenskaber og brud på alle konventioner er evig aktuel.
Formidabel læsning. Skrevet med en entusiasme og med et vid og i et letforståeligt sprog, så ikke alene historisk interesserede bliver fanget. I visse passager, blandt andet om tiden i Borrehuset på Falster, kan bogen nærmest læses som en krimi.