Manden i tre dele
Læs uddrag

Manden i tre dele

Thomas Bagger

Politikens Forlag
På en forblæst bakke i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en presenning og beskyttet mod vilde dyr af en ultralyds-skræmmer. Forvirringen er total, og det hjælper ikke ligefrem, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Smøl Vold har i årtier skjult en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed.

To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade marklandskaber kaster lange skygger. David og Lucas kommer hurtigt på sporet af en skræmmende seriemorder og jagten går ind. Men det, agenterne ikke ved, er, at de også jagter hinanden.

Manden i tre dele er en intens historie om skadelig kærlighed og giftig loyalitet.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 149.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 11T 55M
ISBN: 9788740071382
Format: Download MP3
Lydbog udk. 28. juni 2021
Indlæst af: Janek Lesniak
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Anders Wilhelm Knudsen, Imperiet
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  fruthulstrup.dk
Er du til komplicerede plots med mange veje og hvor gåden ikke sådan lader sig gætte, spændende krimi og vilde forbrydelser, skal du læse ”Manden i tre dele” alt falder på plads og selv titlen kommer helt til sin ret. En pageturner som du ikke må snyde dig selv for…
 
 
 
 
 
-  Berlingske, Jakob Genz
Forfatteren til denne bog udsætter dig for så mange finter, at du har lyst til at udbryde »Yes, mand!«
 
 
 
 
 
 
-  krimiormen.dk
”Manden i tre dele” overrasker gang på gang lige når man tror at man har helt styr på handlingen så går historien i en helt ny retning. ”Manden i tre dele” er absolut månedens bedste krimi. Thomas Bagger springer alle rammer for hvordan en page turner skal skrues sammen for at fastholde læseren i spænding yderst på stolen fra første side og hele vejen igennem bogen lige til sidste side. Forbered dig på at have god tid, fred, ro og en god kop ved siden af dig når du skal til at læse denne krimi i topklasse. ”Manden i tre dele” er svær at slippe, når man først er begyndt. ”Manden i tre dele” får absolut mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du vil overraskes og trænger til en intens og giftig historie. Læs mere
 
 
 
 
 
-  bechsbooks.dk
Bogen er en virkelig velskrevet og intens læseoplevelse – og plottet er vildt, tempofyldt og udspekuleret. Der bliver taget fat på noget grimt og “glemt”, som der ellers ikke bliver talt om. Beskrivelserne af hændelserne er farlige, mørke og barske – og samtidig er det faktisk ganske sørgeligt. Manden i tre dele er mit første, men bestemt ikke mit sidste bekendtskab med Thomas Baggers bøger. Læs mere
 
 
 
 
 
-  bogfidusen.dk
Thomas Bakker har skrevet bøger i flere år. Men i dette nye set-up folder hans forfatterskab sig ud på en hel ny måde. Beskrivelserne er så levende at de bliver siddende i kroppen efter endt læsning. Det viser, at forfatteren har en eminent fortællestil, hvilket gør det svært at slippe historien igen. Historien er intens og kan læses af alle der elsker en god og fængslende krimi. Der kommer rigtig mange krimier lige nu, men denne her skiller sig ud fra mængden og bør bestemt overvejes når sommerferiebøgerne skal pakkes. Læs mere
vildmedkrimi.dk
Det er bizart, det er råt og modbydeligt, det er kompliceret, det er brutalt, det er overraskende og kringlet, smerteligt og medrivende. Thomas Bagger er aktuel med første del af en ny krimiserie, der udkom for nylig på Politikens Forlag. Og jeg kan virkelig godt lide den.
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg,
Vi bliver taget med på en tur langt uden for landets grænser og til områder, hvor prisen på et menneskelig ikke er høj, før trådene til den driftige sønderjyske erhvervsfamilie kan knyttes. Der er lagt op til den bebudede fortsættelse i bogens allersidste linjer. Men inden da har vi fået en historie, hvis motiver må findes i barndommens traumer fra en udadtil anstændig og respektabel families indre dekadence og råddenskab. Læs mere
Downloads