Erindringer så stærke, deklamatoriske og troværdige, at man forundres over, at det har kunnet lade sig gøre at nedfælde dem i så skøn en litterær form med de sorte huller i voksenhukommelsen, der naturligvis er umulige at være foruden.
Hun skriver erkendelserne om sine opvækstvilkår frem i romanform og insisterer samtidig på en levende kærlighed til sin far på trods af alle vanskelighederne. Det er smukt gjort.
Clark skildrer overbevisende - men også usentimentalt - hvor ubærligt det bliver, hver gang hun tror, at nu er det nok sidste gang, at hun ser faderen.
Bogen er simpelthen så fantastisk. Mathilde skriver i et meget lækkert og fint sprog, som er lige til, at gå til. Hun er en kunster i at fortælle på en levende og skønherlig måde.
“En fin historie om at være bange for, at fortiden skal forsvinde mellem fingrene på en.”
En klog, bevægende, medrivende, sjov og velskrevet bog.
Mathilde Walter Clark har et varmt blik for det menneskelige i sine brovtende personer, man holdes fast, man lægger nødigt bogen fra sig
Nok er Lone Star en privat historie, men den føles aldrig sådan. Tværtimod har Mathilde Walter Clark skrevet en på alle måder omfavnende, vedkommende og stærk fortælling om barnets kærlighed og slægtens bånd. ”
Sjældent har jeg læst en mere smuk og gribende gang erindringer.
Erindringsbogen er forfatterens rørende og sympatiske forsøg på at lære sin far at kende.
En roman, alle burde tage sig tid til at læse.
’Lone Star' gør læseren klogere. Klogere på sig selv, på forholdet mellem døtre og fædre og klogere på, hvad det vil sige at miste både de levende og de døde.
Jeg nød at læse den, at blive hvirvlet ind i Mathilde Walter Clarks fortælling, at glædes over hendes skønne sprog og hendes fine, rammende beskrivelser af følelser, landskaber, mennesker. Det er en stærk fortælling om at gå på opdagelse i sit ophav for måske at kunne føle sig en del af en større
helhed
Læs mere