6. december 2018

Lone Star hædret

Lone Star hædret

Mathilde Walter Clarks roste roman Lone Star er blevet præmieret af Statens Kunstfond, som en af årets bedste bøger. Nyheden om den flotte hæder kom bare et par dage efter, at Mathilde havde fået et glædeligt opkald fra DR om, at Lone Star er nomineret til DR Romanprisen 2019. 
 
Motivationen fra Statens Kunstfond lyder således:

”Det texanske flag, Lone Star, symboliserer loyalitet, styrke og tapperhed, præcis de egenskaber, som sammen med en gedigen humor er nødvendige, hvis man er medlem af familien Clark.

Med erindringsbogen Lone Star ikke alene insisterer Mathilde Walter Clark på sin ret til at være sin fars datter, hun tager også læseren med som førstehåndsvidne, fordi Lone Star er så forrygende velskrevet, at man glemmer, at det er en bog.  Man sidder bogstavelig talt med ved køkkendisken i St. Louis, går på vandring i et belgisk spøgelseshus med faderens mærkværdige kone på slæb og mærker til sidst sydstaternes støv i halsen, takket være Mathilde Walter Clarks evne til at observere, sanse og beskrive, så ikke ét ord virker forkert, og ikke én sætning skurrer.

Nok er Lone Star en privat historie, men den føles aldrig sådan. Tværtimod har Mathilde Walter Clark skrevet en på alle måder omfavnende, vedkommende og stærk fortælling om barnets kærlighed og slægtens bånd. ”
 

Gå til News
TOP  ▲
Relevante bøger
Nyhed
Lone Star
Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om, hvad der sker, hvis Læs mere