Bogen er et møde mellem forfatter Katrine Marie Guldager og professor Svend Brinkmann og en samling af deres klummer ’Moderne mennesker’ i Politiken. Siden 2017 har de på skift skrevet om det, der lå dem på sinde. Efterhånden opstod tanken om, at der måske i samlingen af de enkeltstående klummer lå nogle universelle budskaber. De udpegede seks ting i livet, som ingen af os kan undlade at forholde os til. Livsopgaver, kalder de det. Derpå tjekkede de ind på et hotel i København for i et døgn at tale om dem.