Dronningen af amishkrimi

 

Linda Castillos krimiserie med den tidligere amishpige, Kate Burkholder, der vender tilbage til amishland som politichef, er udkommet i 30 lande og har gjort hende til international bestsellerforfatter. Vi har spurgt til hendes fascination af amishfolket.

Du skrev din første bog om Kate Burkholder i 2009 og har i dag skrevet ti bøger i serien, hvoraf niende bind, På afveje, netop er udkommet på dansk. I alle bøgerne bruger du amishland som baggrund. Hvor meget kendte du til det i forvejen?

Jeg vidste meget lidt om amishverdenen, da jeg fik idéen til Kate Burkholder-serien. Jeg kunne ikke forestille mig en mere fascinerede baggrund end den, især til en krimi. Jeg vidste, at der havde været et par kærlighedsnoveller og hyggelige mysterier, der foregik i amishland, men der har aldrig været skrevet en krimi, der foregik i netop den verden. Og endnu mere vigtigt så har der ikke tidligere været en hovedperson, som engang havde været amish - og da slet ikke en kvindelig politichef.

Jeg ville gerne undersøge den kultur nærmere og skabe en karakter, der kunne føre os ind i den verden; en kvinde som er splittet mellem den kultur, hun er vokset op i, og den mainstream-kultur, hun nu lever og arbejder i. Kate har en historie at fortælle, og jeg var meget ivrig for at fortælle den. Jeg ville gerne udforske hendes verden - både amishdelen og selve retshåndhævelsen. En af de ting, der virkelig tiltalte mig, var sidestillingen mellem den rustikke baggrund og ondskaben, den bliver introduceret til.

Hvor fik du din inspiration til Kate Burkholder fra - og hvor meget af dig er der i den karakter?
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der var meget af mig selv i Kate, men hun er meget mere modig, end jeg nogensinde kommer til at være. Kate Burkholder er en sammenblanding af mange stærke kvinder, jeg har elsket og beundret igennem mit liv. En af de ting, jeg elsker allermest ved Kate - og som er en af de ting, læserne kan identificere sig selv med - er hendes uperfekthed. Jeg synes, det er med til at gøre hende meget mere menneskelig og relaterbar.

Amishkulturen er kendt for at være et lukket land for udenforstående. Hvordan kunne du lave research til dine bøger?
Som du sikkert kan forestille dig, kræver en bog om amishland meget research, da det helt grundlæggende er et meget lukket samfund. Da jeg i sin tid startede på serien, var der ikke meget information om det, men det lykkedes mig at finde nogle informative bøger med pålidelige kilder.

Men den allerbedste baggrundsviden og research har jeg fået på alle mine ture til amishland. Jeg rejser til Ohio hver sommer. Der er virkelig smukt, og jeg giver altid mig selv god tid til at lave research, hvilket ikke kun er fascinerende, men også rigtig sjovt.

Her er jeg også blevet introduceret til to amishfamilier, som har været så venlige og imødekommende, at de har inviteret mig ind i deres hjem. Det har både været en sand fornøjelse og ekstremt lærerigt at spise middag og bare sludre med dem.

Hvordan har reaktionen på dine bøger været blandt amishfolket? Hvad har været den hårdeste kritik og bedste kompliment, du har fået?
Hvor er det et skønt spørgsmål. Jeg har fået en del mails fra fans, og så rejser jeg jo til amishland hver sommer. Den ene gang jeg havde et event på biblioteket i Ohio, kom der en amishmand hen til mig, og vi begyndte at tale. Jeg var lidt nervøs i starten, for jeg troede, det stærke sprog og niveauet af vold i bøgerne ville støde et så religiøst samfund som amish, men i løbet af samtalen fortalte han, at han var begejstret for mine bøger, hvilket var skønt at høre.

I den anden ende af skalaen har jeg fået et håndskrevet brev fra en amishmand fra Wisconsin, der havde læst en af mine bøger og var blevet så stødt over den og hadede den så meget, at han havde brændt den. Men for det meste får jeg positive henvendelser fra amishsamfundet.

Hvordan har historien udviklet sig fra den første bog til nu? Slår Kate og John sig ned og bliver gift?
En af de væsentligste måder, historien har ændret sig på er, at jeg kender karaktererne betydeligt bedre nu. Jeg er ikke kun kommet tættere på Kate, men også på John Tomasetti og alle de andre biroller. Jeg tror, at en af de bedste måder at holde serien frisk og nutidig på er ved at lade karaktererne vokse. For det er det, vi mennesker gør. Vi vokser og ændrer os igennem hele livet. Derfor skal mine karakterer også gøre det, hvilket gør dem menneskelige - og ligesom i livet er det også med til at gøre tingene mere interessant.

Kate og Tomasetti er kommet langt siden den første bog Tvunget til tavshed. Deres rejse har været lang og til tider vanskelig, men den har ført dem til et bedre sted. Der er ingen tvivl om, at de elsker hinanden meget højt. De har delt den slags kærlighed, der kun kommer én gang i livet - hvis man er heldig. Men på grund af alle de tab, de har lidt i deres fortid, beskytter de også deres hjerter. Måske lidt for meget. De er påpasselige, men også optimistiske omkring deres fælles fremtid.

Her til sidst kan du så fortælle lidt om dig selv til nye læsere?
Mit liv er ret kedeligt sammenlignet med Kate Burkholder. Jeg bor på en lille ranch i Texas sammen med min mand Ernest. Jeg elsker naturen og alle dyr. Jeg er vild med at gå ture med mine hunde, ride på mine heste og så elsker jeg - selvfølgelig - at læse. Jeg er en meget ivrig hestekvinde, og vi har to Appaloosa-heste. Min hoppe Missy er lige blevet diagnosticeret med gigt, så hun er gået på pension nu, og min vallak George er lige fyldt 23 år, men han opfører sig nu som en på to! Derudover har vi også to smukke hunde i familien, nemlig vores to redningshunde Lucy og Daisy. Dyrene er så underholdende og sjove, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem - eller min mand.

Interviewet er bragt i ugebladet Søndag, uge 39, september 2018.