En flot og velskrevet bog. Og Lidegaard har valgt verdens bedste titel: "Landsmænd"
Bo Lidegaards bog er værd at læse for skildringen af de jødiske familiers kamp for at undslippe til Sverige og som et konsistent og velskrevet eksempel på, at samarbejdspolitikken var et plus for det besatte Danmark.
Lidegaard kan sit skrivehåndværk, og den dramatiske nerve fastholdes dygtigt.
Med bogen "Landsmænd" leverer Bo Lidegaard på én gang en velanbragt hyldest til danskerne og den folkelige sammenhængskraft i anledning af 70-året for danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 og en bredside i værdikampen.
Vi kender jo historien om flugten over Øresund, men Lidegaard får alligevel trukket en masse spændende detaljer frem og givet den unikke handling perspektiv bl.a. gennem stærke dagbogsoptegnelser og personlige vidneudsagn.
"Landsmænd" er i bund og grund tro mod traditionen om oktober 1943. Aktørerne er de sanddru politikere og demokratiske danskere, som reddede de chokerede og handlingslammede jøder, der aldrig, trods forfatterens umage, for alvor indtager hovedrollen.
Den kombinerer en hel vifte af samtidige beretninger, helt op i samfundets øverste beslutningslag.
Det er gribende fortællinger, der belyser de store menneskelige omkostninger ved antisemitismen.
Den rummer et vigtigt led af dansk historie og vores demokratiske selvfølelse, vi alle bør gøre en indsats for at huske på.