Mads Nordbo har kreeret en fortælling om hævn, men også om at tabe, overvinde og at genfinde kærligheden. Og med sin sublime evne til at bruge det barske grønlandske landskab som fascinerende kulisse, har han skabt en medrivende læseoplevelse.
Det er virkelig en isnende og grum historie, Mads Peder Nordbo har skrevet her. Det er ikke bare en virkelig spændende krimi, det er også en roman, der sætter fokus på nogle af Grønlands alvorlige problemer. De mange børn der udsættes for seksuelle overgreb. De alt for mange selvmord. Stormagternes
interesser i Grønland og hele Arktis.
Læs mere
Én ting er sikkert med Mads Peder Nordbos bøger om journalisten Matthew Cave. De er er på ingen måder forudsigelige. Man føler, man har opklaret mysteriet men så sker der et twist, der gør at man endnu engang er på bar bund. Man keder sig derfor ikke når man læser hans bøger og især ikke Kvinden med
dødsmasken som man næsten kan kalde for en ægte gyser.
Mads Peder Nordbo har med endnu engang skrevet en rigtig god krimi- og spændingsroman, der sætter fokus på meget aktuelle emner. Både beskrivelserne om Grønland og bogens handling giver en gåsehud, så man får lyst til at gemme sig under et tæppe mens man læser den. Jeg kan helt sikkert anbefale den.
Læs mere
Bøger: Det er en fantastisk historie, Mads Peder Nordbo i disse år langsomt, men ubønhørligt strikker sammen, hvor sager som grønlandsk mytestof, krænkede personers ønsker om hævn, medicinske eksperimenter og spørgsmålet om, hvem der skal bestemme over Grønland, udgør hovedingredienserne.
Lad det bare være sagt med det samme: ’Kvinden med dødsmasken’ lever ikke alene op til de to foregående velskrevne krimier i serien – den overgår sine to forgængere med flere længder. Dels fordi vi igen får en spændende og mystisk fortælling i højt tempo, dels fordi det på sublim, næsten uforklarlig
vis lykkes forfatteren at kæde de myriader af grusomme hændelser og voldsomme mord fra de to foregående bøger sammen med de mystiske, nærmest overnaturlige mord, der sker i denne sidste bog – og hvor komplekst det end lyder, så lykkes det her til sidst at binde samtlige tråde fra alle tre bøger sammen.
Læs mere
Mads Peder Nordbo bliver bedre og bedre for hver krimi han skriver med Matthew, Tupaarnaq, Ottesen og alle de andre figurer, der knytter sig til historien om Tupilak og det frygtelige kuldeeksperiment, der foregik i 1990’erne i Grønland i al hemmelighed.
I Kvinden med dødsmasken samler han op på
hele historien og får givet alle svarene og det er rigtigt godt, møghamrende uhyggeligt og super spændende. Hvis du mangler en god krimi, så skynd dig at komme i gang med denne serie.
Læs mere
Mads Peder er efterhånden ekspert i disse Nordic Noir krimier. Han skriver fremragende og det er rigtig svært at lukke for bogen igen når man først er gået i gang. Samtidig er en af hans kendetegn at skrive så læseren sidder helt ude på kanten af stolen, og hele tiden venter på at der skal ske noget
vildt – og det gør der som regel også. Dette er faktisk gældende for alle tre bøger i denne serie.
Så må pointere endnu engang – er du til krimier så er Mads Peder Nordbos grønlandskrimier et must – du glemmer tid og sted.
Læs mere
Jeg er fan, som i virkelig fan. Det er tre bøger som rummer så meget mere end blot krimi. Her er politiske forviklinger, spændinger lande imellem, religiøse forhindringer og krimi for alle pengene. Mads Peder Nordbo har forfattet, intet mindre end et lille mesterværk udi genren arctic noir. Her er
drama, mystik, gåder og fortællinger om menneskeskæbner, så hjerteskærende at det næsten ikke er til at læse. Og alligevel bliver det aldrig for meget og det bliver aldrig utroværdigt. Man kan, når man læser, mærke kulden, fornemme mørket og det er nemt at fornemme forfatternes fascination af dette fantastiske land, højt mod nord.
Læs mere