Krimier er som det lækre til kaffen
Forlagene udgiver krimier som aldrig før; krimifans mødes i begejstrede fora på nettet og i virkeligheden, men hvorfor er det, at vi er så mange, der elsker en god krimi? Hvad er det, krimien kan?
Af Helle Skov Wacher
”Krimien er død” har vi kunne læse i medierne gennem flere år, men på Politikens Forlag, der er et af de danske forlag med flest krimier på bestsellerlisterne, er der ikke noget, der tyder på det. Redaktionschef Lene Wissing arbejder sammen med en række af de største danske kriminavne som Jussi Adler-Olsen, Jens Henrik Jensen, Julie Hastrup og Øbro & Tornbjerg, og hun siger om dagens krimilitteratur:
”Min vurdering er helt klart, at vi læser flere krimier i Danmark i dag, end vi gjorde for 10 år siden. Det skyldes både at en forfatter som Jussi Adler-Olsen har gjort flere danskere interesseret i at læse, og at udbuddet af krimier er meget varieret nu. Der er noget for enhver smag. Og så er det blevet nemmere at læse eller lytte til krimier via streamingtjenesterne. Vi konsumerer simpelt hen flere krimier i dag, ligesom når vi ser serier i TV. Det er lettere lige at snuppe den næste i serien, når nu man er i gang.”
Noget af det, der fascinerer os ved krimier er ifølge Lene Wissing, at de giver os en chance for at forstå sammenhænge på en ny måde:
”Vi mennesker ved aldrig helt, hvad der kommer til at ske i livet. Men når vi læser en krimi, så ved vi, at på sidste side, så falder det hele på plads. Det er åbenbart meget tilfredsstillende for os, at blive overrasket, ja, nogen gange direkte snydt undervejs, når bare vi forstår det hele til sidst,” siger hun. ”Mod slutningen forstår vi sagens rette sammenhæng, ligesom vi tit ønsker i det virkelige liv. Men det er ikke altid, at der ér en sammenhæng. Det er der i en god krimi.”
Hun mener, at kunsten og håndværket i krimierne ligger i forfatterens evne til at få puslespilsbrikkerne til at falde sindrigt på plads: ”Læseren ved godt, at forfatteren er ude på at snyde os. Det er en veltilrettelagt overraskelse, hvad der sker, og hvem der gør hvad hvornår. Spillet mellem læser og forfatter er ekstra stærkt i krimier, for der er ikke noget, der er tilfældigt. Det der kunne minde om at være inviteret til middag: Man har visse forventninger om, at der bliver serveret forskellige lækre ting i en ret bestemt rækkefølge, men man glæder sig til at blive overrasket. Og hvad har de nu fundet på til kaffen? Jeg elsker selv, når nogen har gjort sig umage med at overraske mig til sidst i krimier. Og til middage,” siger Lene Wissing.
Hvad er en god krimi?
En god krimi er ifølge redaktøren selv en, hvor forfatteren har brugt sin fantasi til det yderste på at udtænke et plot og sin sans for mennesker til at udvikle gode figurer. Og så er der to andre vigtige elementer:
”Variationen i de krimier, der udkommer nu, er stor. Indholdsmæssigt spænder de lige fra serier med eks-soldater og moderne politifolk i hovedrollen til historiske krimier, der foregår i vikingetiden. Og de er gode på hver deres måde,” siger hun og afslutter: ”Jeg selv og mange læsere synes, det er ekstra spændende, når der er elementer eller begivenheder fra virkelighedens verden med. Desuden er det vigtigt, at personerne har interessante menneskelige træk – både gode og dårlige.”
Fakta:
Flere og flere krimiglade læsere lægger vejen forbi Krimimessen i Horsens, der hvert år afholdes over en weekend:
I 2008 var der ca. 2800 gæster
I 2018 kom der ca. 7200 gæster
Kilde: Horsens Bibliotek
