Kampen om Danmarks olie
Jyllands-Postens Forlag
Den 8. juli 1962 fik A.P. Møller eneretten til olie- og gasudvinding i den danske undergrund i 50 år. Danmark var det eneste vestlige land, der tildelte et enkelt selskab eneretten til hele sin undergrund. A.P. Møller havde ingen erfaring med olieudvinding. Alligevel fik skibsredderen og hans to rederier tildelt eneretten mod en symbolsk betaling på 40 kr. Efterfølgende kunne A.P. Møller invitere udenlandske olieselskaber til at gennemføre den efterforskning i den danske undergrund, som koncernen ikke selv havde den nødvendige viden til at gennemføre.Andre selskaber som Shell, Esso, Gulf og franske Total forsøgte alle forgæves på egen hånd at få tildelt en koncession på en del af den danske undergrund. Men de blev afvist af de danske myndigheder, der havde besluttet sig for at give det hele til A.P. Møller. Tyske DEA havde endda været på banen inden A.P. Møller med et tilbud om at alene i Syd- og Sønderjylland at investere 100 mio. kr. i jagten på det sorte guld. Det var tre gange mere end Danmarks rigeste mand som udgangspunkt stillede den danske regering i udsigt, at han og hans koncern ville investere i en oliejagt dækkende hele den danske undergrund.
Samtidig lykkedes det for A.P. Møller at forhandle sig frem til den lempeligste beskatning for fremtidige oliefund i Nordsøen.
For at forstå den ophedede debat om beskatningen af de danske olie- og gasrigdomme er det nødvendigt at forstå historien. Den fortælles i dette værk med en række nye kilder, heriblandt en række aldrig tidligere offentliggjorte brevvekslinger mellem tidligere statsministre og skibsredder A.P. Møller. Historien indeholder meget dramatik. bl.a. fortællingen om, at Danmark for at undgå problemer med Norge uden sværdslag forærede nordmændene overhøjheden over olie- og gasfelter, der til dato har pumpet mere end 450 mia. kr. ned i den norske statskasse.
