Judas
Hør uddrag

Judas

En kendt gangster, der soler sig i sin berømmelse. Hans søster, der kender den iskolde sandhed om ham og frygter for sit liv. Et retssystem, der ikke er i stand til af få manden bag tremmer uden tre kvinders livsfarlige indsats, og en familiehistorie, der er så brutal og så tragisk, at bogen om den har rystet Holland og er blevet en sensation af en bestseller både nationalt og internationalt.

Willem Holleeder blev i 1983 dømt for at stå bag kidnapningen af den hollandske øl-millionær Freddy Heineken. Sagen gik verden rundt, og Willem henrettede senere sin egen svoger, der var medskyldig i kidnapningen og som lige inden han blev skudt, gav Willem øgenavnet Judas. Astrid Holleeder har i hele perioden været så tæt på sin bror, at hun uden tøven kalder ham seriemorder, og hendes vidneudsagn har ført til, at hun nu lever med en konstant dødstrussel hængende over hovedet.

Judas er en rystende beretning om en barndom fyldt med vold og overgreb. Først fra en alkoholiseret far og dernæst fra broren Willem, der i over tredive år holdt Holleeder-familien i et mafialignende jerngreb.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 129.00
Sideantal: 448
ISBN: 9788740039849
Format: ePub
E-bog Udk. 24. April 2018
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende , Lisbeth Helleskov
At bogen har solgt over en halv million eksemplarer i hjemlandet er forståeligt. For den er så meget mere end en dagbog om et pigeliv i en usædvanlig familie: om at blive udstødt på grund af sit navn; om en ondartet svulst, der vokser og vokser og er dræbende, uanset om den bliver fjernet eller ej; om søskendekærlighed og - had; om ufatteligt mod med tre års rædselsslagen tilløb. Læs mere
 
 
 
 
-  Femina, Julia Lahme
Rystende, nærmest upassende medrivende, helt vanvittig bog.
 
 
 
 
-  Bookmeupscotty.dk
’Judas’ er mere end bare en sensationshistorie, som skal forarge sine læsere. I fortællingen lykkes Astrid Holleeder med at beskrive de involverede med al den kompleksitet, ethvert menneske rummer, og hun sætter ord på en paradoksal kærlighed til sin bror.
Onsdagsavisen Horsens
Dette er en af de mest spændende skæbneberetninger, jeg har læst længe. Det er svært at begribe, at dette er virkelighed.
Downloads