200 år siden HC Ørsted forandrede verden:

”Hvor vildt er det lige, at han fik den ide?”

Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, var det en naturvidenskabelig verdensbegivenhed. Opdagelsen muliggjorde udviklingen af det moderne samfund, som vi kender det. En række initiativer landet over formidler det epokegørende i det. En af ambassadørerne er Johan Olsen, som har skrevet en bog til børn om HC Ørsted.

”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret.”

Sådan indleder Johan Olsen sin bog, som han har skrevet på baggrund af en fascination af HC Ørsted. For ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke HC Ørsted havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det.

”For HC Ørsted var alting dynamisk, det var processer. Naturlovene kaldte han ’naturens tanker’, og han mente fra starten af, at der måtte være en fælles urkraft, fra hvilken alle kræfter udspringer af. Som eksempelvis elektricitet og magnetisme kom fra. HC Ørsted kunne ikke lide, at videnskaben var delt stringent op i kasser – han var også optaget af såvel filosofi, biologi og endda poesi. Man kan sige, at Ørsted faktisk på mange måder nærmest var et åndeligt væsen,” fortæller Johan Olsen. ”I dag ville man mene, at ideen om et samlet hele for naturens kræfter var lidt gakket, men dengang var det en holdning, som var helt acceptabel.”

HC Ørsted fik på et tidligt tidspunkt i sit liv den ide, at der er sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Og det er den ide, han arbejdede videre med – uden at have belæg for det. Indtil den dag, hvor kompasnålen bevægede sig under et forsøg, og han opdagede, at elektricitet påvirker en magnet.

”Det ændrede verden og måden, man opfattede den på, radikalt. Det er simpelthen forløsningen for HC Ørsted, at det lykkes. Hans ’Eureka!’ øjeblik, hvor alt faldt på plads” siger Johan Olsen. ”Hans hypotese viste sig at være rigtig. Vel at mærke en hypotese, som han var temmelig alene om at arbejde med. Og det fascinerer mig helt vildt, at han var i stand til at tænke sig frem til, at elektricitet og magnetisme hang sammen.”

I år markerer en række tiltag 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, der kom til at ændre den videnskabelige verden og alle menneskers hverdag for altid. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om, og et gammelt verdensbillede blev erstattet af et nyt.
 

Funfacts om HC Ørsted:

• HC Ørsted gik ikke i en almindelig skole som barn, men blev undervist af parykmageren og hans kone (han vokses op i Rudkøbing og dengang var der tre parykmagere i byen)
• Han kom i lære som apoteker som 12årig
• Da han skulle til København og studere, havde familien ikke råd til at køre med hestevogn, så han gik
• Under sin studietid blev han venner med Adam Oehlenschläger – ham, der har skrevet ”Der er et yndigt land”
• Han var også venner med H.C. Andersen, som han faktisk havde til eksamen
• Han var vild med Chladni-mønstre – sådan nogle sangmønstre der kommer frem, hvis man stryger en violinbue på en plade med sand
• Hans bror blev Danmarks tredje statsminister og var med til at skrive Danmarks grundlov
• Han opfandt over 2000 danske ord, heriblandt sommerfugl, faldskærm, rumfang, ilt, himmelmekanik og medborgersind
• … og ja, så opdagede han elektromagnetismen og sørgede på den måde for, at vi alle sammen fik lys i lampen

Fakta om forfatteren:

Johan Olsen er musiker, biolog og en anerkendt forsker i proteinkrystallografi ved Københavns Universitet og en engageret formidler af videnskabelige emner. Han står bag de to bestsellere ’Bogen om verden’ og ’Hvad er et æg?’, som har fået tusindvis af unge øjne op for naturvidenskabens mange vidundere.