Jeg løber

Anders Legarth Schmidt

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg.

Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.

Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.

I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.

Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I 2017 blev Jeg Løber opsat som teaterstykke på Det Kongelige Teater. Det anmelderroste stykke turnerer i foråret 2018 landet rundt og genopsættes på Det Kongelige Teater til efteråret.

Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods. Læs mere

Vælg udgave:

e-bog (epub)
lydbog (download)

Se flere forhandlere

DKK 149.00

ISBN: 9788740046564
Format: ePub
E-bog Udk. 16. January 2018
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Omslagsgrafiker: River v/ Sune Ehlers

’Jeg løber’ er sorglitteratur, på samme måde som Naja Marie Aidts ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ … ’Jeg løber’ er også en løbebog i traditionen efter Haruki Murakamis »Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe«. Legarth Schmidt skriver blændende om, hvad der sker med kroppen, når han løber … Kombinationen af de to elementer, det at løbe og sorgen, gør i særdeleshed ’Jeg løber’ original. Man kunne frygte, at en blog ville dø i bogformatet, med de mange, lige lange og relativt korte tekster, men det er ikke tilfældet her; bogen lever fra første til sidste side. Det gør Anders Legarth Schmidts ene datter ikke mere, men med ’Jeg løber’, er der alligevel noget af hende tilbage. Han skrev for at huske hende, og vi andre mærker livet bruse. I hende og i dem, vi måske selv har mistet. Læs mere

Smuk og rørende. Alle bør læse den.

Det er en stærk og vedkommende historie, der er skrevet i et journalistisk sprog med en stærk personlig glød … Forfatteren løber ikke fra sin afdøde datter, men med hende og smerten ved tabet. Det er der kommet en fin bog ud af.

Legarth Schmidt har sat et smukt minde over et elskeligt lille menneske, der for en stund lyste op i hans liv og for altid vil leve i hans sind. Hans bevægelse - som sørgende far og hurtigt løbende mand - er stærkt bevægende.

Anders Legarth Schmidt skriver smukt og ubærligt om sorgen ved at miste et barn … ’Jeg løber’ har tidligere været udgivet som blogtekster i Politiken, og en mere kynisk læser kunne mene, at teksterne jo er blevet udgivet før, og at de i bogform ikke som sådan tilfører noget nyt. Men det er, som om blogindlæggene, når de læses i sammenhæng i bogform, skaber et nyt rum, hvor man i højere grad end tidligere får blik for dem som tekst. Schmidt forsøger ikke at få sin læser til at græde, det sker helt af sig selv, men ved at insistere på distancen - med den gennemgående løbemetafor som den røde tråd - bliver nærværet paradoksalt nok desto større. Schmidt skriver formidabelt. Han er journalist, og det lader sig ikke fornægte i en samling tekster, der er alt andet end patetiske, men som med rene og utroligt præcise sætninger formår at formidle den største sorg. Læs mere