Jeg løb mod Nilen
Hør uddrag

Jeg løb mod Nilen

Alaa al-Aswany

Hr. Ferdinand
Alaa al-Aswany tegner en medrivende mosaik af menneskeskæbner, mens revolutionen bølger på Tahrir-pladsen midt i Cairo.

Året er 2011, og den egyptiske revolution kulminerer i det centrale Cairo, hvor mange tusinder egyptere kræver præsidentens afgang. Her møder vi skolelæren Asma og aktivisten Mazen, der erklærer hinanden deres kærlighed i hastigt nedskrevne breve, og vi følger det unge forelskede par Khalid og Dania, han søn af en fattig vognmand, hun datter af General Alwani, der overvåger hele befolkningen og ikke mindst dem.

Vi møder Ashraf, en forfejlet skuespiller og nyligt opvakt revolutionær, som undslipper sin sure hverdag gennem en affære med Ikram. Og så er der Issam, en desillusioneret ex-kommunist, der er klar til at gøre hvad som helst for at klatre op ad den sociale rangstige.

Igennem sine indtagende, menneskelige figurer tegner Alaa al-Aswany et modigt billede af den brydningstid, som har haft afgørende indflydelse på ikke bare Egypten, men store dele af Mellemøsten. Jeg løb mod Nilen er stor fortælling om håb og hykleri, begær og undertrykkelse, frihedstrang og længsel efter tryghed.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 p-bog (indbundet)
 lydbog (cd-rom)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 512
ISBN: 9788740047547
Format: 145x220
Udk. 10. oktober 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Hr. Ferdinand
Oversætter: Victoria Westzynthius
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Politiken, Bjørn Bredal
Et afgørende stykke litteratur om den egyptiske version af Det arabiske forår … Som altid hos Aswany myldrer det med farverige figurer fra Cairos folklore … Godt og velskabt oversat fra fransk af Victoria Westzynthius.
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende, Hans Nielsen
Alaa al-Aswany orkestrerer persongalleriet særdeles fermt. Der skiftes lynhurtigt mellem aktørerne, og man hvirvles ind i en skæbnesvanger malstrøm af blodige gadeoptøjer vekslende med gustne manøvrer i sikkerhedspolitiets kommandorum … ’Jeg løb mod Nilen’ er forbudt i Egypten, men mon ikke piratudgaven går som varmt fladbrød i Cairos baggårde? Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Cats, Books and Coffee
Sproget er sprudlende og barskt … ’Jeg løb mod Nilen’ er en fængslende fortælling om mennesker og samfundsforhold. Om hvordan korruption og laster lever på bedste vis side om side. Om politiske, religiøse og økonomiske dagsordener. Men mest af alt er det en fortælling om håb.
Weekendavisen,  Adam Holm
Alaa al-Aswany beskriver i sin blændende, nye roman om revolutionen, der greb og rystede Egypten i 2011 … al-Aswanis sprog er saftigt, og der er hverken sparet på kødelige lyster, vilde vredesudbrud eller lange deklamationer. Romanen er så visuelt stærk (…) at læsningen føles som en mellemting mellem en tv-serie og en dokumentarudsendelse. Læs mere
Information, Marie Louise Kjølbye
En enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden … Underholdende og spændende.
POV International, Magnus Søndergaard
Alaa al-Aswany formår igennem det talrige persongalleri at skabe fascinerende personer, absurde situationer og mange konflikter, der får bogens 500 sider til at flyve afsted … ’Jeg løb mod Nilen’ er stærkt anbefalelsesværdig.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Alaa al-Aswany
Yacoubians hus
En sprudlende roman om sex, religion, politik, penge, magt, afmagt – og Læs mere
Den kongelige egyptiske automobilklub
Den Kongelige Egyptiske Automobilklub er en sprudlende roman om livet i Læs mere
Chicago
Forfatteren bag den succesfulde og kritikerroste Yacoubians hus er tilbage Læs mere