Jeg er f*cking hot
Læs uddrag

Jeg er f*cking hot

Renée Toft Simonsen

Renée Toft Simonsen skriver råt for usødet om de følelsesmæssige rutsjeture, der præger de år, hvor hormonproduktionen falder igen, og nætterne bliver varme og urolige og opleves lige så intense og følelsesmæssigt overvældende som dem, der vendte op og ned på livet, da man blev teenager.

”Da jeg fyldte 13, lagde jeg mig på knæ og bad til gud, om han ikke nok ville sørge for, at jeg snart fik min menstruation og et par ordentlige bryster. Mit hedeste ønske og det, der fyldte alle mine tanker, var, at jeg ville være kvinde, og det kunne kun gå for langsomt. Gud hørte mig, og der kom selvfølgelig gang i festen og hormonproduktionen til sidst, med alt hvad det indebar af vilde følelsesmæssige rutsjeture, forelskelser og forandringer, fysiske som psykologiske,” skriver Renée i sin bog og kalder det at blive 50 og komme i overgangsalderen for en enorm omvæltning i en kvindes liv.

”Som 50-årige er vi på vej over midten, verden forandrer sig med stor hast omkring os. Døden kommer tættere på, kroppens forfald begynder at sætte sine spor, og skavank-alderen sætter ind. Børn der flytter hjemmefra, skilsmisser og forældre, der dør, er alt sammen skelsættende begivenheder i det levede liv, og det er nøjagtig de følelsesmæssige rutsjeture, der er knyttet til de begivenheder, jeg har været interesseret i at skrive en bog om.”

Det er blevet til en bog, der med Renées egne ord er forankret i hverdagen og det almindelige livs eventyr, med alt hvad det indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom, der naturligt opstår, når vi kigger ind i børneværelser, der står tomme og forladte tilbage, og spørgsmålet melder sig; Hvis vi ikke er nogens mor, hvem er vi så?
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 169.00
Spilletid: 6T 55M
ISBN: 9788740047110
Format: Download MP3
Lydbog udk. 02. June 2018
Indlæst af: Renée Toft Simonsen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Good_to_great_photo
Hold kæft, den er god, sjov og ”urovækkende” på samme tid, og 20 sider inde i bogen, da ER du hooked og må bare læse den til ende… Den er utrolig velskrevet og velformuleret, så selv vi mænd NÆSTEN forstår … Det er 320 siders intelligent, velskrevet og ganske letlæst hylende morsom underholdning af absolut højeste klasse. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Bookeater.dk
Renée Toft Simonsen tager os med på en vidunderlig fortælling i sin bog "Jeg er Fucking hot", den rummer stor psykologisk reflektion omkring emner vi alle kan relatere til i mere eller mindre grad, lige fra følelsen af sårbarhed, reaktions mønstre og tanker, fra barndommens traumer og sødme til livet i sin helhed. Det er virkelig en bog, jeg nød at læse… Bogen henvender sig til det ældre publikum, men kan sagtens læses af unge voksne, for den rummer mere end bare en historie om overgangsalderen. 10 flotte stjerner herfra, det er så velfortjent! Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Magasinet LIV, Caroline Rutter
Så fin en bog. Så vigtig en bog.
Weekendavisen
Hendes ærinde er at fortælle personligt, og hun gør det i et enkelt og selvsikkert sprog. Her er en kvinde, der er vant til at formulere sine tanker med velafbalancerede sætninger.
 
 
 
 
 
-  Livetidukkethuset.dk
Renée skriver på en skønherlig måde, så du både flækker af grin, føler med hende (og alle andre kvinder i samme situation), og du bliver sgu også en smule vred nogen gange. Ikke på Renée, eller på hvordan bogen er skrevet, men fordi du ved, at du selv en dag højst sandsynlig sidder i samme position med åben vinduer med en kop kaffe om natten med en tyk trøje inden for rækkevidde, for lige pludselig er hedeturen ovre, og du småfryser igen. Læs mere
Litteraturtale.dk
Det er ganske enkelt en smuk bog, hvor Politikens Forlag har gjort meget ud af formen, og det er ikke uden betydning for en bognørd som mig. Billedkunster Michael Baastrup Chang er manden bag både omslagsdesign og illustrationerne i bogen, og jeg synes, at hans streg er fabelagtigt afstemt med Renée Toft Simonsens ord. ... [Jeg] beundrer Renée Toft Simonsen for med stor ærlighed at dele ud af sig selv også i denne udskammede del af kvindelivet. På en eller anden måde er det befriende at vide, at selvom man er 'Face of the 80's', kan man godt være både urimelig, føle sig mindreværdig og være et søgende menneske. Læs mere
Politiken, Sophie Engberg Sonne
En smuk påmindelse om, at alle livets faser er interessante – på hver sin måde. Bogen er også smuk i fysisk forstand, gennemarbejdet med små håndtegnede illustrationer, tyk papirkvalitet og lækker indbinding Og lad det være sagt med det samme: Man er i godt selskab med Renée Toft Simonsen, som er en fortæller med masser af power, som Sanne Salomonsen ville formulere det. Hun er en modig kvinde, der er hudløst ærlig om alt fra søvnløse nætter og angst til hedeture og kropsligt forfald. Læs mere
Arbejderen
’Jeg er f*cking hot’ er en bog, der har gjort mig mere glad og mindre tilbageholden med at tale om overgangsalder. Den har givet mig en viden om min egen og andre kvinders overgangsalder og bedst af alt; mange gode grin og lyst til at læse mere af forfatteren.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Renée Toft Simonsen
Karlas Kabale
Den første bog i Renée Toft Simonsens populære serie om Karla.
Det er ikke Læs mere
Børnene fra Sølvgade tager kampen op
Anden selvstændige bog om de fire søskende, der pludselig står uden en mor. Læs mere
Karlas svære valg
Karlas svære valg er den tredje bog i serien om Karla.
Skolepigen og Læs mere
Karlas kamp
Karlas kamp er den sjette bog i serien om Karla.
Sommeren nærmer sig, og Læs mere
Karla Superstjerne
Karla Superstjerne er den femte bog i serien om Karla.
Det er svært at Læs mere
Karla og Jonas
Karla og Jonas er den fjerde bog i serien om Karla.
Karla er i tvivl om, Læs mere
Karla og Katrine
Karla og Katrine er den anden bog i serien om skolepigen Karla.
Det er Læs mere
Børnene fra Sølvgade
Nye serie fra Renée Toft Simonsen. Katinka og hendes tre søskende bor helt Læs mere
Tiberius Tudefjæs siger farvel
Tiberius redder en fugleunge fra naboens glubske kat. Fuglen er noget af Læs mere
Tiberius Tudefjæs stikker en løgn
Tiberius er begyndt i skolen og har fået nogle virkelig dumme lektier Læs mere
Tiberius Tudefjæs danser Tango
I Renée Toft Simonsens nye historie om Tiberius lander der en pakke i det Læs mere
Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis
En dag møder Tiberius den herreløse hund Skrid-Elvis. Den er så sød, at Læs mere
Belastning...