Forfatter og læser skal lege sig frem
Interview af Helle Skov Wacher
Anna Grue og hendes faste detektiv Dan Sommerdahl har været sammen siden 2007, da den første krimi om den skaldede detektiv udkom. Nu er hun aktuel igen med den syvende bog i serien I lige linje.
Det er en frisk, veloplagt og ikke mindst veltilfreds Anna Grue, der fortæller om sin nye bog, som er på gaden netop nu. Alt kører på skinner, og hvad vigtigere er – det har endnu en gang været sjovt at skrive om mysterierne i Christianssund.
I I lige linje skal vi med den skaldede detektiv på plejehjem og i cykelklub – og på en afstikker til den engelske universitetsby Oxford.
I Christianssund bliver en midaldrende cyklist fundet død i en udgravning ved noget vejarbejde. Tilsyneladende er det et trafikuheld, men da mandens ven et par måneder senere findes myrdet, er der noget, som tyder på, at der muligvis ligger mere bag.
Dan har brug for Anna
Samtidig er Dan Sommerdahl fast besluttet på at finde sin far, som han aldrig har kendt. Dan er vokset op med og omgivet af kvinder: Sin søster, sin mor, sin ekskone, og han har det i det hele taget bedst med kvinder. Men hvad nu, hvis han havde haft en far, der var en del af hans opvækst?
”Det syntes jeg kunne være interessant at afdække,” fortæller Anna Grue.
”Hvad gør det ved en mand, at han ikke har en faderfigur med sig? Dan Sommerdahl er ren fiktion, og som sådan har han og jeg været ’sammen’ i syv bøger. Jeg vidste fra begyndelsen, at mine bøger om ham ikke bare er krimier, men også bøger om en mand, der bliver voksen. Og det er han ved at blive nu.”
I den kommende bog er Dan blevet 51 år, men det har ikke været så let for ham at blive midaldrende. Han har det svært med pengene, han har det svært med jobbet, og han har det svært med kvinderne. Med andre ord møder vi Dan på nulpunktet og muligvis på vej ind i en depression, men der er håb, for som Anna Grue siger: ”Jeg tager mig pænt af Dan.”
På udflugt til cykelklub og plejehjem
En af de store forandringer for Anna Grue i hendes skriveproces er, at hun faktisk aldrig har brudt sig synderligt om at researche til sine bøger.
”Jeg synes, at det kan hæmme kreativiteten, så for mig har det hidtil fungeret bedre at gætte mig frem og så researche bagefter. Da jeg skrev Italiensvej sidste år, var jeg nødt til at bytte om på rækkefølgen og undersøge en masse først. Det blev jeg faktisk meget positivt overrasket over, kunne fungere så godt, så jeg tænkte, at det ville jeg forsøge i I lige linje også.
Det har givet nogle muligheder, jeg ikke ellers ville have fået øje på. Blandt andet har jeg været på besøg i Holbæk Cykelklub, og jeg tilbragte en hel dag på plejehjemmet Baeshøjgård i Vig, der spiller en ikke uvæsentlig rolle i bogen her. Det viste sig at være en rigtig stor inspiration i processen.”
Blodigt og brutalt er ikke for mig
Direkte adspurgt om, hvad det er, der fascinerer Anna Grue ved at skrive krimier, fremhæver hun legen mellem forfatter og læser.
”Det er en form for konkurrence eller et spil om, hvem der hurtigst lægger puslespillet. Som forfatter holder man den sidste brik, læseren skal bruge for at lægge det store puslespil. Men det skal være en rigtig brik. En, som man har kunnet tænke sig frem til, og som har været synlig, hvis man som læser har vidst, hvor man skulle lede. Det nytter ikke noget at holde den gemt og hive den frem i sidste scene – det er snyd.”
Dermed lægger hun sig smukt i den tradition, man ser i de klassiske britiske whodunnit-krimier. Et andet fællestræk er, at det for eksempel ikke udpensles, hvordan liget er blevet maltrakteret.
”Min Dan Sommerdahl lægger sig op af traditionen fra Dorothy L. Sayers’ Lord Peter Wimsey og Agatha Christies Miss Marple. Og jeg kan lide det på den hyggelige måde. Jeg hører fra mange af mine læsere, at det, der tiltrækker dem ved mine bøger, er, at det ikke bliver for blodigt, brutalt og væmmeligt,” siger hun. ”Og politiprocedurer interesserer mig ikke en fløjtende fis, så det finder man stort set ikke i mine krimier.”
EKSTRA
FUN FACTS OM Anna Grue, hendes forhold til Storbritannien, krimier og lidt om hunde:
Vidste du at ...
… Anna Grue i høj grad er anglofil og især er begejstret for Oxford, som hun besøger næsten hvert år? Derfor var hun lykkelig, da hun kunne flette byen ind i den nye roman helt naturligt.
… Anna Grue elsker Inspector Morse? Og det vel at mærke både som bog og film. Faktisk er Anna blevet venner med bøgernes forfatter, Colin Dexter. Hans bedste råd til hende har været, at hun ikke må tage livet af Dan Sommerdahl. Han fortryder selv en gang imellem, at han lod Inspector Morse dø, for så er det endegyldigt umuligt at skrive videre på historien.
... noget af det, der appellerer mest til Anna Grue ved krimigenren er, at man som forfatter og læser kan komme på besøg i utrolig mange alsidige miljøer og samfundslag i én og samme bog.
… Anna Grue har valgt, at bøgerne skal foregå i Christianssund for at bevare sin forfatterfrihed? Det er et fortælletrick, som ofte er set i de britiske krimier, hvorimod de skandinaviske er mere stedbundne og realistiske. Som kæmpefan af de britiske traditioner lå det lige for, synes Anna Grue. ”Desuden er det en smart måde at slippe for besværlig research," siger hun med et smil.
… der præsenteres en ny hunderace i hver Dan Sommerdahl-bog? Hun er hundemenneske om en hals og startede i sin tid ”Vi med hund”-magasinet op. I ”I lige linje” er det en Welsh Corgi Cardigan.
FUN FACTS OM Anna Grues arbejdsvaner, tyskerne og så det med motionsløb:
Vidste du at ...
… Anna Grue skriver fem-seks timer om dagen, når det kører. Helst efterfulgt af et par timers havearbejde
… der helst skal være to døre mellem Anna Grue og hendes omverden, når hun skriver? Der skal være ABSOLUT ro.
…. et tysk produktionsselskab har skrevet kontrakt med Anna Grue om en tv-serie over hele serien?
… tyske læsere refererer til Dan Sommerdahl-figuren som Mr. Marple? Det passer Anna Grue fint, da hun er KÆMPE FAN af Agatha Christie.
… Anna Grue måske er en løber, der venter på sit kald? Hun fortæller selv, at hun for nogen tid siden downloadede en løbeapp, der skal hjælpe hende i gang, og det går rigtig godt: ”Jeg har da åbnet den og kigget på den flere gange."