Q&A med Iben Mondrup

Iben Mondrups nye roman ’Tabita’ er en gribende fortælling om familieliv, kærlighed og længsel på tværs af kontinenter og kulturer. Vi har talt med hende om bogen, og svarene kan du se her:

Hvilken slags bog er det, du har skrevet – og adskiller den sig fra dine tidligere romaner?

Jeg har skrevet en familieroman om den grønlandske pige Tabita, som bliver adopteret af et dansk ægtepar og taget med til Danmark. Jeg har en forkærlighed for at skrive om familier med børn, så på den måde er romanen beslægtet med mine foregående. Og så elsker jeg at skrive om Grønland. ’Tabita’ kan læses af alle og kommer nok tættest på min tidligere roman ’Godhavn’ (2014).

Hvem er dine hovedpersoner?

Kvinderne i romanen er i centrum! Det er henholdsvis Tabitas grønlandske mor, Abelone, som vi møder allerførst, hvor vi følger hendes kamp for at forsørge de tre børn, hun er alene med. Derefter møder vi den danske kvinde, Eva, som bliver mor til Tabita, da Tabita er fire år. Sidst, men ikke mindst, er der så Tabita selv selvfølgelig. Alle tre hovedpersoner kæmper, med sig selv og på sin vis også med hinanden. Det er, hvad bogen handler om.

Hvad er de vigtigste temaer i din roman?

Temaer som kærlighed, barnløshed, adoption og utroskab er nok de vigtigste. Igennem fortællingen forsøger jeg at se temaerne fra forskellige synsvinkler. Det er jo alvorlige emner, og jeg synes, vi fortjener at høre, hvad de tre hovedpersoner har at sige om dem. Dertil kunne jeg tilføje, at forholdet mellem grønlandsk og dansk kultur også fylder en del.

Bygger romanen på virkeligheden?

Romanen er helt opdigtet, men bygger på nogle historier, som sagtens kunne være virkelige. Barnløshed og adoption er ikke ualmindeligt, og mange børn er blevet flyttet til Danmark gennem tiden. Undervejs mens jeg skrev, har jeg selvfølgelig lavet research. Jeg har snakket med forskellige personer, som har kunnet fortælle mig om, hvordan det f.eks. er at være nødt til at lægge sin oprindelige kultur bag sig.

Hvor meget af din egen erfaring som opvokset i Grønland og Danmark har du kunnet bruge?

Jeg har kunnet bruge løs af mine egne erfaringer fra Grønland. De har endnu en gang vist sig at være en kilde, jeg kan øse af. Jeg kender de små byer og landskabet, jeg har været barn deroppe og har masser af grønlandske venner, og derfor er jeg også fortrolig med folks levevis. På mange måder har det været som at komme hjem for mig at skrive denne her roman. Især romanens første del, som foregår i en lille by i Nordgrønland.

Hvordan har du researchet/grebet skriveprocessen an?

I min research har jeg først og fremmest haft samtaler med grønlandske kvinder, som har været børn midt i tresserne, på samme tid som Tabita. De har kunnet fortælle mig nogle meget levende historier, som jeg kunnet digte videre på. Men det har været vigtigt for mig, at Tabita og hendes lillebror Vitus er deres helt egne personer, at de lever i sig selv derinde i romanen.

Hvad håber du, at læseren vil få ud af bogen?

Jeg håber, læseren vil have en følelse af at have været med mig i Grønland. Jeg vil gerne tage dem med på en rejse derop. Men det er også vigtigt for mig, at læseren kan forstå alle romanens personer, også selvom de indimellem handler dumt og laver endog store fejl. Langt de fleste mennesker har en grund til at gøre, som de gør. Det har jeg blandt andet gerne villet vise med denne her bog. Og så har jeg bare en lyst til at fortælle, at uanset hvad, så kan man ikke holde sandheden nede. I hvert fald ikke i min roman.