I ruiner
Læs uddrag

I ruiner

Morten Pape

Politikens Forlag
Finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. Morten Pape takler nogle af det 21. århundredes største spørgsmål i sin episke afslutning på Amager-trilogien.

Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.

Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.

Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …

I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 169.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 21T 31M
ISBN: 9788740073768
Format: Download MP3
Lydbog udk. 07. oktober 2021
Indlæst af: Signe Amtoft
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
Information, Erik Skyum-Nielsen
Morten Papes sikre, altid velfungerende sprog, hans tempofyldte replikteknik, hans sans for effektfuld filmisk montage og hans evne til at konfrontere det grumme og uhyggelige i livet.
 
 
 
 
 
-  Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau
Et imponerende litterært projekt.
 
 
 
 
 
-  Politiken, Alexander Vesterlund
Morten Papes nye roman er noget nær en sensation ... Som forfatter har Morten Pape simpelthen fundet et nyt litterært gear.
randiglensbo.dk
Morten Pape har igen skrevet en roman, der rammer som en knytnæve.
bogblogger.dk
I ruiner er en af de bøger, man bare er nødt til at læse.
 
 
 
 
-  Børsen , Line Rasmussen
Morten Papes prosa er ikke for børn. Men det er livet heller ikke altid. Og netop tilværelsens vrangsider har den amagerkanske forfatter og filmmand et særligt skarpt blik for.
Weekendavisen, Klaus Rothstein
En stor roman.
Bogrummet.dk
Morten Pape skriver medlevende og tegner nogle formidable menneskeportrætter.
Nordjyske Stiftstidende
Morten Pape skriver, så man kan læse næsten alt med glæde.
 
 
 
 
 
-  Bogglaede (IG)
Pape har på alle måder ordet i hans magt. Det er så velskrevet og lækkert. Det er fiktion og virkelighed i en skøn gribende blanding.
 
 
 
 
-  Kristeligt Dagblad , Thomas Reinholdt Rasmussen
Pape er bedst i de nære skildringer. Han er intens i dialogen mellem Amalie og hendes morfar. Der er her så meget usagt, at det får siderne til at knitre.
anetteslitteratursalon.dk
Morten Pape bedriver sprogperler gennem hele romanen. Smukt formulerede sætninger. En leg med sproget.
Lektørudtalelse, DBC
Til læsere af gode romaner som underholder og vækker til eftertanke.
God-bog.dk
Sælsomt og fængslende livskonklusion.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Morten Pape
Guds bedste børn
En moderne tragedie om fire unge drenge, der kun kender gadens og voldens Læs mere
Planen
Morten vokser op i Urbanplanen med det værst tænkelige udgangspunkt - han Læs mere