Julenovelle af Sylvia Day, forfatteren bag bestsellerserien Crossfire, der både kan fås indbundet i velour og med guldpræg eller som e-bog.
Nicolas trækker Stephs navn i firmaets nisseleg, og nu gælder det bare om at finde den perfekte gave til den kvinde, han har fantaseret om i månedsvis. En aften finder han ved et tilfælde en sammenkrøllet ønskeseddel på gulvet, og Nicholas er ikke længere i tvivl om, at han får en glædelig jul. Ønskesedlen tilhører nemlig Steph, og det eneste, hun ønsker sig, er ham - på alle tænkelige måder.