Humans of Politikens Forlag

Navn: Jesper Stein

Hvad laver du i fritiden? Jeg er sammen med mine børn, jeg har fire, og de er fra to til 19 år og har meget forskellige behov på forskellige tider af døgnet. Resten af tiden sover jeg eller hviler på laurbærerne – det er min helt store fritidsinteresse, ind i mellem læser jeg eller ser tv-serier.
 

Yndlingsbog: The Black Echo af Michael Connelly og De Ufuldkomne af Tom Rachman.
 

Yndlingsforfatter: Søren Ulrik Thomsen.
 

Bedste åbning i en bog: ”Sommer var det; midt på dagen; I et hjørne af hegnet.” Mogens af IP Jacobsen.
 

Den bedste bog du har læst i år: Charles Bukowski: Ham on rye.
 

Den første bog du har minder fra: Davy Crockett-serien.
 

Hvilke kommende udgivelser ser du mest frem til? Lars Keplers Playground og Thomas Rydahls næste bog i Erhard-serien.
 

Hvem skulle spille med i en filmatisering af din bog? Jeg ved faktisk, hvem der skal spille Axel Steen, men jeg må ikke sige det. Min datter skal helt sikkert have en birolle.
 

Har du nogle underlige skrivevaner og hvor skriver du bedst? Når det flyder, og jeg er godt inde i romanen, kan jeg skrive alle steder. Men jeg kan bedst lide stilhed. Og at være omgivet af andre som arbejder hårdt. Når jeg ikke kan komme i gang eller er gået i stå, er der alt muligt i vejen - også med stedet, og så er jeg ret besværlig.
 

Hvordan er din skriveproces? Jeg planlægger ikke meget. Jeg begynder med et mord og med min hovedperson Axel Steens private og følelsesmæssige situation, der som regel er helt til rotterne. Og så har jeg er forestilling om, hvad der skal ske til slut. De 300-400 sider ind imellem opstår hen ad vejen. Det er berusende og ind imellem meget frustrerende.
 

Hvilken litterær karakter minder du mest om? Lille Peter Edderkop.
 

Hvad ville du være hvis du ikke skulle være forfatter? Kok.
 

Karakterer er ofte placeret i udfordrende situationer som de har svært ved at komme ud af. Hvornår var du sidst i en sådan situation og hvad gjorde du for at komme ud? Jeg har som journalist været i krig, og jeg er blevet truet og lovet tæsk en del gange. Jeg stikker halen mellem benene. Altid. De gange, jeg ikke gjorde det i min ungdom, endte jeg på skadestuen.
 

Hvad ville dit råd til spirende forfattere være? Glem alle dine forbilleder, alle dem du vil imponere, hvis meninger, du er bange for og kast dig ud i det uden forbehold og hæmninger. Skriv om alt, ikke mindst om det pinlige og det, der gør ondt på dig selv om andre.
 

Hvad ville du sige til dit yngre jeg, som du ved nu? Du kan godt!