Henriette Houth (f. 1967) er uddannet arkitekt, men blev allerede under studiet bedre til at skrive end til at tegne. Forfatterdebut med digtsamlingen Samling i 1997. Har siden skrevet endnu en digtsamling, to bøger om arkitektur og design, en børnebog og to novellesamlinger – foruden tekstbidrag til diverse udstillinger og litterære tidsskrifter, danske som udenlandske. Bor i København og arbejder sideløbende med skriveriet som referent i Folketinget.