Havets børn
Hør uddrag

Havets børn

Anna Ekberg

Politikens Forlag
Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse.
 
Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag,  skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far.

Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig.

Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet. Det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget, og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte.

Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 408
ISBN: 9788740039269
Format: 145x228
Udk. 22. juni 2018
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Fru Thulstrup
Jeg ønskede 100 sider mere. Men er det ikke altid sådan med gode bøger – de må ikke slutte. Og at historien er baseret på virkelige hændelser, gør ikke historien mindre fantastisk. En fantastisk historie om tro, om håb og om ubetinget kærlighed.
 
 
 
 
 
 
-  Anna Luisas Verden
Læs den – det skylder du dig selv.
 
 
 
 
 
-  Dagbladenes Bureau, Henrik Tjalve
Hun er fortsat lidt af en litterær bitch, der forstår at holde et højt tempo og har et djævelsk blik for, hvordan man overrasker sin læser.
 
 
 
 
 
-  Bognørden
En virkelig fængende fortælling
 
 
 
 
 
-  Crossingjourneys.dk
’Havets børn’ er hård, grusom og rammende, så hvis du skal læse én roman denne sommer, så lad det være denne, da forfatterne med ’Havets børn’ har skabt et realistisk og tankevækkende mesterværk, der gennem eskapismens tematik rammer læseren, som en mavepuster på det mest følsomme punkt. Jeg er fan og romanen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Sidsesbogreol.dk
Jeg giver ‘Havets børn’ 5 stjerner for et fedt plot og en fantastisk skrivestil og jeg vil helt klart læse med i kommende bøger fra forfatterne
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Frank Sebastian Hansen
Hvor tit får vi en så velskrevet dansk thriller med så meget vrede og indignation i pennen? Alt for sjældent.
 
 
 
 
 
-  Emmasbogreol
En utroligt spændende, nervepirrende, hjerteskærende, smuk og tankevækkende historie.
 
 
 
 
 
-  Bechsbooks.dk
Havets børn er en meget tankevækkende, barsk og ikke mindst spændende page turner.
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg
Der er alvorlige sager på spil i Anne Ekbergs nyeste roman, som er velkomponeret og velfortalt, og som unægtelig har noget på hjerte.
Alt for damerne, Marie-Louise Truelsen
Anna Ekberg slår til igen
Radio Update, Hanne Bærentzen
Læseren bliver effektivt underholdt – og samtidigt en hel del klogere på forholdene i et hjørne af Afrika.
Crossing Journeys
Mine sanser er i oprør, mit hjerte græder for Afrikas børn og al verdens uretfærdighed. Hvis du skal læse en spændingsroman denne sommer - så lad det være denne!
Bogblogger.dk
Jeg elsker Anna Ekbergs bøger. Mere er der ikke at sige om det. Eller jo, jeg kan sige en hel del om Anders Klarlund og Jacob Weinreich, som er forfatterne bag navnet Anna Ekberg. De skriver så tiden forsvinder. 'Havets børn' læste jeg uden ophold, og med hjertet siddende helt oppe i halsen ... ' Havets børn' er en gennemarbejdet og velresearchet spændingsroman som tager os med på en grufuld rejse til et sted, hvor mennesker intet er værd. Det er svært ikke at blive berørt. Læs mere
DBC – Lektørudtalelse, Sanne Mendel
Ufattelig spændende og velskrevet roman, som alle med hang til spænding bør unde sig selv at læse. Denne roman er en farverig palet bestående af bl.a. kærlighed, sorg, desperation, vold og omsorg, krydret med et mord som politiet skal opklare. Det er en pageturner, som kryber helt ind under
Københavneravisen, Jannik Lunn
Det lykkedes for Anna Ekberg at skabe en både fascinerende og hyperaktuel thriller, hvor man holdes i spænding til den sidste side. Efter min mening er der tale om årets nok bedste danske krimi,
Havets børn
Udkommer 22. juni 2018. Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Anna Ekberg
Kærlighed for voksne
Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et Læs mere
Den hemmelige kvinde
Er det mit hus? Er han min mand? Er de mine børn? Er dette mit liv? Det Læs mere