Halvfems huller i himlen
Hør uddrag

Halvfems huller i himlen

Jennifer Clement

Hr. Ferdinand
Min mor kaldte alt og alle, der så ud til at være alene, for strejfere. Der var både strejfende mennesker, strejfende hunde, strejfende kugler og strejfende sommerfugle. 

Fjortenårige Pearl bor på forsædet af en gammel bil. Hendes mor Margot bor på bagsædet. Sammen overlever de på en kost bestående af Cheerios og insektspray, kærlighedssange og stjålne cigaretter. 

Livet i udkanten af en trailerpark i Florida er råt nok, som det er, men da pastor Rex sætter gang i sit Giv-Gud-Dine-Våben-initiativ, og Eli Redmond kommer til byen, vendes Pearls liv på hovedet. Eli begynder at besøge moderen på bagsædet, og Pearl tvinges ud i verdenen på den anden side af kølerhjelmen.


Halvfems huller i himlen er en fortælling om familie, sammenhold og vold fortalt fra en klarsynet teenagers perspektiv. Igennem Pearls øjne blotlægges Amerikas brutale kærlighedsaffære med håndvåben og dens smertefulde konsekvenser.

"Fremragende." The Guardian
"Fuld af sorg og øm sødme ... Et glimt af mennesker, der hver dag synker i til knæene i vores våbenkulturs giftige spild. De er måske Amerikas glemte børn, men efter at have læst denne roman, vil du ikke kunne glemme dem." The Washington Post
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
Køb nu
DKK 149.00
Sideantal: 272
ISBN: 9788740056440
Format: ePub
E-bog Udk. 08. maj 2019
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Hr. Ferdinand
Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Femina, Julia Lahme
Her fra Danmark er det svært at se USA tydeligt. Svært at forstå, hvordan man kan stemme på Trump, svært at forstå, hvordan de kan elske skydevåben, som de gør. I Jennifer Clements Halvfems huller i himlen leveres nogle af svarerne, og det endda mesterligt … Denne bog er noget af det mest skæmmende og allermest rørende, jeg længe har læst. Den lukker op for en verden med sine helt egne regler og redskaber, og jeg har lyst til at læse den igen. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Søndag, Dorthe Liljensøe
Forunderlig og foruroligende … Det er en eventyrligt fortalt historie, der svæver mellem realisme og surrealisme. Det ene øjeblik er man helt på højde med Pearl og de andre, det næste er hun foruroligende langt foran en. Det tog tid at komme over den, eller rettere: Det gør det stadig.
 
 
 
 
-  Politiken, Helle Hellmann
Bygget på kolde, grimme facts om fattigdom, skrupelløs våbensmugling og flyvende kugler.
 
 
 
 
-  Litfix.dk
Jennifer Clements trailer-park drama ’Halvfems huller i himlen’ tør, hvor andre tier. En medrivende og barsk roman om livet på bagsædet af en slidt Mercury og Amerikas forfejlede våbenlovgivnings konsekvenser set gennem et barns øjne … Velskrevet, interessant og højaktuel … Jeg var virkelig godt underholdt af romanen, og meget investeret i Pearls liv. Læs mere
Weekendavisen, Morten Wilhelm Scholz
Tematisk er der tale om benhård socialrealisme, men stilen er drømmende på grænsen til magisk realisme. Romanen er én stor metafor for et samfund, der er knækket midt over i en kandiseret drøm og et gotisk mareridt og i processen er blevet fuldstædig blind over for det absurde i en løssluppen våbenkultur … I sin første roman, ’Bønner for de bortførte’, viste Jennifer Clement os bagsiden af en ung kvindes liv i Mexico. Nu har hun gjort det samme med Florida. Man gyser. Læs mere
Dansk BiblioteksCenter
Den 14-årige Pearl er den nærmest poetiske fortæller, hvilket står i skærende kontrast til den håbløshed og forfald, der omgiver hendes liv. Her kommer virkeligheden meget tæt på, og bogen er en tragisk kommentar til både kvinders levevilkår og våbenlovgivningen i USA. Men det er også et litterært mesterværk, som ikke lader nogen stå tilbage urørt … Forstemmende roman om fattigdom, familiesammenhold og vold for både unge og voksne læsere. Læs mere
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
En rigtig pageturner, hvor man med skrækblandet fryd følger de to elskelige kvinders aparte liv. Man aner hele tiden, at noget vil gå galt, men ikke helt hvad og hvordan … Et stykke americana af høj kvalitet og præcis til tiden.
 
 
 
 
 
-  En bibliofils bekendelser
Jeg hang ved hvert et ord og slugte kapitlerne for at komme tættere på Pearl og finde ud af, hvordan hele historien mon endte … Et stærkt vidnesbyrd om nutidens USA både litterært og følelsesmæssigt.
Bogsyn.dk
En bog fyldt med sanselighed og miljø … Læs bogen. Den er pragtfuld. Du bliver rørt til tårer og når også at komme op i det hovedrystende, røde felt, når uforstående børnehjemsfolk kommer for at inspicere trailerparken.
Bogblogger.dk
En tankevækkende historie om venskab, fattigdom, kriminalitet, sammenhold og familie, og det er svært ikke at sende et par tanker til de fattige danske familier, der aktuelt bliver portrætteret i tv.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Jennifer Clement
Bønner for de bortførte
Jennifer Clement
Piger og unge kvinder, der forsvinder ved stoppesteder eller i skolegårde, Læs mere