Frit bytte
Læs uddrag

Frit bytte

Indvandring, islam og truslen mod kvinder

Ayaan Hirsi Ali

Politikens Forlag
Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali.
 
I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.

Ifølge den verdensberømte menneskerettighedsforkæmper, debattør og forfatter kan og bør vi nemlig ikke længere ignorere det faktum, at der er en afgørende faktor, som truer kvinders sikkerhed og frihed i hele Europa: Massiv immigration fra lande med et flertal af muslimske indbyggere og en kvindefornedrende kultur, der alt for ofte går i arv.

En bølge af overgreb begået af især muslimske mænd – fra uønskede tilråb og berøringer til voldtægter og det, der er værre – er ifølge Ayaan Hirsi Ali stille og roligt ved at ændre den måde, kvinder lever på i Europa. Og vores manglende evne – eller lyst – til at modgå en aggressiv, chauvinistisk kultur gør i stigende grad kvinder utrygge og hæmmer deres frihed markant.

I sin nye bog advarer den somaliskfødte forfatter mod undertrykkelsen af kvinders rettigheder, som ikke kun finder sted i Mellemøsten, Afrika eller lukkede muslimske miljøer i Europa. Hun konkluderer samtidig, at vores kulturelle berøringsangst alt for ofte tager mere hensyn til mændene bag overgrebene end til de kvinder, der pludselig ikke længere kan føle sig trygge i svømmehaller, i skolen, på gaden eller i den lokale park.

Hendes besked er klar: Vi kan ikke acceptere undermineringen af kvinders rettigheder i en religions navn. Hvis vi gør det, giver vi samtidig frit spil til både højrenationale kræfter og islamister. I stedet appellerer hun til, at vi alle forholder os til de måske ubehagelige og kontroversielle fakta – for integrationens, demokratiets og ikke mindst kvindernes skyld.

“Denne bog handler om masseindvandring, seksuel vold og kvinders rettigheder i Europa. Den handler om en kolossal fiasko skabt af det politiske establishment. Og den handler om løsninger på problemet, forkerte og rigtige.” Ayaan Hirsi Ali
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 169.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 10T 24M
ISBN: 9788740070293
Format: Download MP3
Lydbog udk. 09. februar 2021
Indlæst af: Maria Garde
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Kenneth Schultz
Oversætter: Jakob Levinsen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Niels Lillelund
Man kunne drømme om, at vore politikere ville tage en pause i vinduespudsning og "værdidebat" og sætte sig ned og læse denne bog, for den har potentiale til at vække til eftertanke i selv det mest spindoktormedicinerede sind. 'Frit bytte' er uomgængelig læsning for enhver, der kerer sig det mindste om vores frihedsrettigheder. Læs mere
 
 
 
 
-  Politiken, Nanna Frank Rasmussen
At en forfatter, der i den grad har mærket konsekvensen af at kritisere islam på egen krop, har brug for at skabe et bolværk mod enhver politiserende kritik og bygge en mur om sig bestående af statistik, tal, interviews og vidnesbyrd, er helt forståeligt.
Denkorteavis.dk, Asger Aamund
Godt, at vi har Hirsi Ali. Trist, at der ikke er flere som hende.
Weekendavisen, Klaus Wivel
Når Ayaan Hirsi Ali taler, er det en god idé at lytte efter.
Downloads