Du er her:
Tema
»
Artikler og Q&As
»
Frantumaglia
Mød forfatteren bag pseudonymet Elena Ferrante
Verden over har den italienske forfatter Elena Ferrante vundet både læserne og anmeldernes hjerter med Napoli-romanserien. De fire bøger, der følger veninderne Elena og Lila gennem et langt liv, er blandt de seneste års største internationale bestsellere. Alle taler om Elena Ferrante – men ingen ved, hvem hun er.
I bogen Frantumaglia får vi dog lov til at kigge med i skrivebordsskufferne hos den populære forfatter. Bogen er en samling af breve, essays og interviews, som Ferrante har skrevet gennem de sidste tyve år. Her fortæller hun åbent om, hvorfor hun har valgt at træde om bag sine romaner og være anonym. Om bøgerne, filmatiseringerne og skriveblokeringer. Om Italien, moderskab, feminisme og kærlighed. Og om et liv i ordene.
Herunder kan du læse et uddrag af et brev, hun skrev til sin italienske forlægger i forbindelse med udgivelsen af debutromanen Besværende kærlighed – samt et udpluk af spørgsmål fra interviews, som Elena Ferrante har besvaret skriftligt.
Teksterne er fra bogen Frantumaglia.
Kære Sandra
Under det sidste møde med dig og din mand spurgte du mig hvad jeg har tænkt mig at gøre for at promovere Besværende kærlighed.
(…)
Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget som helst for Besværende kærlighed da den slags kan medføre offentlig interesse for min person. Jeg har allerede gjort nok for denne lange historie: Jeg skrev den. Hvis bogen er noget værd, burde det være tilstrækkeligt. Jeg vil ikke deltage i diskussioner og konferencer hvis jeg bliver inviteret. Jeg vil ikke modtage priser hvis en eller anden bliver mig tilbudt. Jeg vil aldrig promovere bogen, især ikke på tv, hverken i Italien eller, hvis det skulle komme på tale, i udlandet. Jeg vil kun interviewes skriftligt, og selv det vil jeg helst begrænse til et absolut minimum.
(…)
Det er mit håb at jeg ikke bliver tvunget til at ændre mening. Jeg forstår at denne beslutning kan skabe visse vanskeligheder for forlaget. Jeg har stor respekt for jeres arbejde, jeg kom straks til at sætte pris på jer begge to, og jeg vil ikke skabe problemer for jer. Hvis I ikke længere har lyst til at støtte mig, så sig det ligeud, det vil jeg forstå. Udgivelsen af denne bog er ikke spor nødvendig for mig.
Det er, som I ved, meget vanskeligt for mig at forklare alle grundene til min beslutning. Jeg vil blot betro jer at det drejer sig om et lille væddemål med mig selv og min overbevisning. Når bøger først er skrevet, tror jeg ikke at de har brug for deres forfattere længere. Hvis de har noget at fortælle, finder de før eller senere deres læsere; hvis ikke, finder de dem ikke.
(…)
Er det i øvrigt ikke rigtigt at promovering koster? Jeg bliver forlagets billigste forfatter. Jeg vil endda spare jer for min tilstedeværelse.
Stort knus
Elena
Den 21. september 1991
Gennem årene har Elena Ferrante givet et fåtal af interviews til internationale medier, og altid skriftligt. Spørgsmålene er blevet sendt via hendes italienske forlægger og besvaret via e-mail. Herunder følger uddrag fra et par af Ferrantes interviews.
Fortællingen er altså tænkt og skrevet som en helhed. Opdelingen i fire fyldige bind blev besluttet da det gik op for mig at Lilas og Lenùs historie vanskeligt kunne begrænses til én bog. Jeg har altid vidst hvordan historien skulle ende, og nogle centrale episoder lå fast – Lilas bryllup, ægteskabsbruddet på Ischia, arbejdet på fabrikken, det forsvundne barn – men resten var en overraskende og krævende gave der kom fra den rene glæde ved at fortælle historier.
(…)
Besværende kærlighed var vigtig; jeg havde indtryk af at have fundet den rigtige tone. Det blev bekræftet, efter et stort slid, i Forladte dage og gav mig selvtillid. I dag tror jeg at Min geniale veninde er min vanskeligste og samtidig mest succesfulde bog. At skrive den var som at få chancen til at leve mit liv en ekstra gang. Men jeg tror stadig at den dristigste, mest hasarderede bog er Dukken der blev væk. Hvis jeg ikke havde arbejdet mig igennem den med stor frygt, havde jeg ikke skrevet Min geniale veninde.
(…)
(…)
– Rachel Donadios interview blev trykt i The New York Times den 9. December 2014 med titlen 'Det at skrive har altid været en svær kamp for mig. Q&A: Elena Ferrante’
- - - -
– Stefania Scatenis interview blev trykt i den italienske avis L’Unità den 8. september 2002 med titlen ’Elena Ferrante, skrivekunsten og kødet’.
- - - -
(…)
– Gudmund Skjeldals interview blev trykt i Bergens Tidende & Aftenposten under titlen ‘Den briljante Ferrante’ den 2. maj 2015.
- - - -
ELENA FERRANTE (født i Napoli, Italien) har en universitetsuddannelse i klassisk litteratur og er en af Italiens største samtidsforfattere. Hun debuterede med romanen Besværende kærlighed i 1992, men fik sit internationale gennembrud med Napoli-romanerne.
Napoli-romanerne, der er en episk fortælling om veninderne Elena og Lila og deres venskab gennem et langt liv, har fået en fremragende modtagelse verden over, og herhjemme er vi også ramt af den såkaldte ’Ferrante-feber’. Superlativerne er regnet ned over alle fire bøger, der fået 5 og 6 stjerner eller hjerter og blevet fremhævet for at mestre den sjældne kombination af litterær kvalitet og kommerciel succes.
Serien består af de fire bind: Min geniale veninde, Historien om et nyt navn, Dem der flygter og dem der bliver og Det forsvundne barn og udgør en sammenhængende fortælling om tilværelsens mest afgørende korsveje; børn og ægteskab, skilsmisse og tab, tilgivelse og forståelse, og livslange venskaber. Oversat til dansk er derudover romanerne Forladte dage og Dukken der blev væk samt børnebogen Stranden om natten.
Mens flere og flere danske læsere vender den sidste side i romanserien med vemod, kan de glædes over, at veninderne Elena og Lila snart er at opleve på både tv og de skrå brædder. Min geniale veninde er blevet indspillet til en tv-serie på otte afsnit, der forventes at få premiere på HBO Nordic til efteråret 2018, og i foråret 2019 opsætter Odense Teater de fire bøger som teater.
I bogen Frantumaglia får vi dog lov til at kigge med i skrivebordsskufferne hos den populære forfatter. Bogen er en samling af breve, essays og interviews, som Ferrante har skrevet gennem de sidste tyve år. Her fortæller hun åbent om, hvorfor hun har valgt at træde om bag sine romaner og være anonym. Om bøgerne, filmatiseringerne og skriveblokeringer. Om Italien, moderskab, feminisme og kærlighed. Og om et liv i ordene.
Herunder kan du læse et uddrag af et brev, hun skrev til sin italienske forlægger i forbindelse med udgivelsen af debutromanen Besværende kærlighed – samt et udpluk af spørgsmål fra interviews, som Elena Ferrante har besvaret skriftligt.
Teksterne er fra bogen Frantumaglia.
Brev fra Elena Ferrante
Kære Sandra
Under det sidste møde med dig og din mand spurgte du mig hvad jeg har tænkt mig at gøre for at promovere Besværende kærlighed.
(…)
Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget som helst for Besværende kærlighed da den slags kan medføre offentlig interesse for min person. Jeg har allerede gjort nok for denne lange historie: Jeg skrev den. Hvis bogen er noget værd, burde det være tilstrækkeligt. Jeg vil ikke deltage i diskussioner og konferencer hvis jeg bliver inviteret. Jeg vil ikke modtage priser hvis en eller anden bliver mig tilbudt. Jeg vil aldrig promovere bogen, især ikke på tv, hverken i Italien eller, hvis det skulle komme på tale, i udlandet. Jeg vil kun interviewes skriftligt, og selv det vil jeg helst begrænse til et absolut minimum.
(…)
Det er mit håb at jeg ikke bliver tvunget til at ændre mening. Jeg forstår at denne beslutning kan skabe visse vanskeligheder for forlaget. Jeg har stor respekt for jeres arbejde, jeg kom straks til at sætte pris på jer begge to, og jeg vil ikke skabe problemer for jer. Hvis I ikke længere har lyst til at støtte mig, så sig det ligeud, det vil jeg forstå. Udgivelsen af denne bog er ikke spor nødvendig for mig.
Det er, som I ved, meget vanskeligt for mig at forklare alle grundene til min beslutning. Jeg vil blot betro jer at det drejer sig om et lille væddemål med mig selv og min overbevisning. Når bøger først er skrevet, tror jeg ikke at de har brug for deres forfattere længere. Hvis de har noget at fortælle, finder de før eller senere deres læsere; hvis ikke, finder de dem ikke.
(…)
Er det i øvrigt ikke rigtigt at promovering koster? Jeg bliver forlagets billigste forfatter. Jeg vil endda spare jer for min tilstedeværelse.
Stort knus
Elena
Den 21. september 1991
Interviews med Elena Ferrante
Gennem årene har Elena Ferrante givet et fåtal af interviews til internationale medier, og altid skriftligt. Spørgsmålene er blevet sendt via hendes italienske forlægger og besvaret via e-mail. Herunder følger uddrag fra et par af Ferrantes interviews.Donadio:
Hvordan opstod Napolitetralogien? Havde De forestillet Dem bøgerne som fire klart adskilte romaner fra begyndelsen, eller begyndte De med at skrive Min geniale veninde uden at vide hvor historien ville ende?
Ferrante:
Fortællingen er altså tænkt og skrevet som en helhed. Opdelingen i fire fyldige bind blev besluttet da det gik op for mig at Lilas og Lenùs historie vanskeligt kunne begrænses til én bog. Jeg har altid vidst hvordan historien skulle ende, og nogle centrale episoder lå fast – Lilas bryllup, ægteskabsbruddet på Ischia, arbejdet på fabrikken, det forsvundne barn – men resten var en overraskende og krævende gave der kom fra den rene glæde ved at fortælle historier.
(…)
Donadio:
Ferrante:
Besværende kærlighed var vigtig; jeg havde indtryk af at have fundet den rigtige tone. Det blev bekræftet, efter et stort slid, i Forladte dage og gav mig selvtillid. I dag tror jeg at Min geniale veninde er min vanskeligste og samtidig mest succesfulde bog. At skrive den var som at få chancen til at leve mit liv en ekstra gang. Men jeg tror stadig at den dristigste, mest hasarderede bog er Dukken der blev væk. Hvis jeg ikke havde arbejdet mig igennem den med stor frygt, havde jeg ikke skrevet Min geniale veninde.
(…)
Donadio:
Ferrante:
(…)
Donadio:
Ferrante:
– Rachel Donadios interview blev trykt i The New York Times den 9. December 2014 med titlen 'Det at skrive har altid været en svær kamp for mig. Q&A: Elena Ferrante’
- - - -
Scateni:
Ferrante:
Scateni:
Ferrante:
– Stefania Scatenis interview blev trykt i den italienske avis L’Unità den 8. september 2002 med titlen ’Elena Ferrante, skrivekunsten og kødet’.
- - - -
Skjeldal:
Ferrante:
(…)
Skjeldal:
Ferrante:
Skjeldal:
Ferrante:
– Gudmund Skjeldals interview blev trykt i Bergens Tidende & Aftenposten under titlen ‘Den briljante Ferrante’ den 2. maj 2015.
- - - -
ELENA FERRANTE (født i Napoli, Italien) har en universitetsuddannelse i klassisk litteratur og er en af Italiens største samtidsforfattere. Hun debuterede med romanen Besværende kærlighed i 1992, men fik sit internationale gennembrud med Napoli-romanerne.
Napoli-romanerne, der er en episk fortælling om veninderne Elena og Lila og deres venskab gennem et langt liv, har fået en fremragende modtagelse verden over, og herhjemme er vi også ramt af den såkaldte ’Ferrante-feber’. Superlativerne er regnet ned over alle fire bøger, der fået 5 og 6 stjerner eller hjerter og blevet fremhævet for at mestre den sjældne kombination af litterær kvalitet og kommerciel succes.
Serien består af de fire bind: Min geniale veninde, Historien om et nyt navn, Dem der flygter og dem der bliver og Det forsvundne barn og udgør en sammenhængende fortælling om tilværelsens mest afgørende korsveje; børn og ægteskab, skilsmisse og tab, tilgivelse og forståelse, og livslange venskaber. Oversat til dansk er derudover romanerne Forladte dage og Dukken der blev væk samt børnebogen Stranden om natten.
Mens flere og flere danske læsere vender den sidste side i romanserien med vemod, kan de glædes over, at veninderne Elena og Lila snart er at opleve på både tv og de skrå brædder. Min geniale veninde er blevet indspillet til en tv-serie på otte afsnit, der forventes at få premiere på HBO Nordic til efteråret 2018, og i foråret 2019 opsætter Odense Teater de fire bøger som teater.
TOP ▲
Udgivelsesdato ▼
Sorter Efter:
1 bøger