Folket i træerne
Hør uddrag

Folket i træerne

Hanya Yanagihara

Politikens Forlag
Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv.

Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig.

Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 432
ISBN: 9788740058239
Format: 145x220
Udk. 22. oktober 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politikens Forlag
Oversætter: Nete Harsberg
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Cats, Books and Coffee
En medrivende, rystende og tankevækkende fortælling … Hanya tager læseren med til nogle meget mørke steder – og ingen steder er mørkere end i hovederne på hendes karakterer. Deres kompleksitet afsløres så subtilt, at du som læser føler, at du får indblik i deres inderste hemmeligheder. Enhver afsløring er velplaceret og veltimet. Norton er et meget forstyrret menneske på mange niveauer – og det er fantastisk. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Femina, Julia Lahme
Fremragende … Det, der gør bogen så fantastisk, er ikke kun historien, men også det, at den evner at flette så mange store vestlige dramaer sammen til et ét.
 
 
 
 
 
-  Politiken, Alexander Vesterlund
Hanya Yanagiharas gennembrudsroman, 'Et lille liv', var et stort og mesterligt værk. Det samme kan man sige om 'Folket i træerne' … En rystende god bog.
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Christian Møgeltoft
En overdådigt velskrevet og tankevækkende roman … Bogen har to spor. I det ydre følger vi en ung læge, der gør en betydningsfuld opdagelse og får Nobelprisen for det. På det indre dissekerer Yanagihara endnu engang et forkrøblet sind, denne gang en sociopat, sådan som hun i ’Et lille liv’ blotlagde den plagede Jude, så man sad lamslået tilbage. Læs mere
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende, Flemming Junker
En bemærkelsesværdig bedrift … ’Folket i træerne’ er inspireret af den virkelige historie om nobelpristageren Carleton Gajdusek, der blev dømt for pædofili, men ellers er bogen som nævnt ren fiktion. Og dét er suverænt godt lavet, intet mindre … En intellektuel og kompleks præstation fortalt i et rent og rigt sprog, flot gengivet af oversætteren. Læs mere
Alt for Damerne, Marie-Louise Truelsen
Anbefalet af Alt for Damerne … Hanya Yanagihara er kendt for bestselleren ’Et lille liv’, og nu er hendes roman ’Folket i træerne’ fra 2013 også endelig blevet oversat til dansk.
ELLE, Marie Louise Wedel Bruun
Yanagihara formår at skrive en underholdende roman om mænd, der ikke har brug for kvinder og kunst, men for magt og anerkendelse - fra andre mænd.
Dansk Bibliotekscenter
Fængslende og velskrevet roman om magtmisbrug og ambitioner, og om de alvorlige konsekvenser som grådige handlinger kan få … Tryllebinder læseren fra start til slut. En meget dybsindig læseoplevelse.
Skivforlivet.dk
Som i ’Et lille liv’ formår Yanagihara at fremstille den mørke side af mennesket på en ærlig og modig måde, som gør det både gribende og vedkommende … Sproget er levende, blomstrende og gribende med storslåede beskrivelser af både mennesker og natur og en hjerteskærende skarphed, når det rammer menneskets bagside. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Hanya Yanagihara
Et lille liv

Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en Læs mere