Et andet menneske, et andet liv
Hør uddrag

Et andet menneske, et andet liv

Sofie Jama

Politikens Forlag
En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.

Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.

Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 320
ISBN: 9788740051704
Format: 145x228
Udk. 18. January 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
’Et andet menneske, et andet liv’ er en frygtelig beretning.
 
 
 
 
 
-  Kristeligt Dagblad
Det er grusom læsning, der er uafrystelig, spændende og ætsende, og det er imponerende, som Sofie Jama formår at binde sine tre historier sammen til sidst. Et utroligt vigtigt indblik i krigens ubarmhjertighed.
 
 
 
 
-  Politiken
Dansksomaliske Sofie Jama kommer vidt omkring i sin modige debutroman
 
 
 
 
-  Berlingske
Sofie Jama kommer vi til at høre meget mere til.
 
 
 
 
-  Børsen
Vovet og væsentlig debutroman.
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet
En modig og sanselig roman
Weekendavisen
Som helhed er ’Et andet menneske, et andet liv’ … en absolut smidig læseoplevelse, der alene i skildringen af det handlekraftige somaliske krigsbarns omkalfatring af eget liv overvælder sin læser betydeligt.
 
 
 
 
-  Livetidukkehuset.com
Sofie Jama har skrevet en modig, vovet, stærk og væsentlig debutroman med vigtige pointer. Det er en roman, der sidder dybt i dig efter endt læsning og du ønsker, at Sofie Jama havde skrevet mere end den ene roman.
 
 
 
 
 
-  Emmasbogreol.dk
Det er en læseoplevelse, jeg sent vil glemme og derfor anbefaler alle at læse.
 
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
Stor applaus og stor respekt for at skrive denne roman, der er et vidnesbyrd om forfatterens formidable evne til at sparke benene væk under flygtningedebattens mange tal og forbehold og vise os, at vi alle er mennesker og har behov for at blive mødt med kærlighed og rummelighed
 
 
 
 
 
-  Abookfulof.dk
Et andet menneske, et andet liv’ er en ubeskrivelig relevant bog om vores historie, men også om det der udspiller sig i verden lige nu … Så tak til Sofie Jama for denne rigtig gode roman. Jeg kan kun sige, at I virkelig bør læse den.
 
 
 
 
-  Bognørden.dk
‘Et andet menneske, et andet liv’ er en utrolig stærk debutroman. Sofie Jama træder ind på scenen med en enorm selvsikkerhed og hun har i dén grad noget at have den i. Hendes viden og den levende formidling rækker langt ud over egne erfaringer. Jeg ser frem til at følge hendes forfatterskab.
 
 
 
 
-  Litfix.dk
Sofia Jama har begået en barsk og stærk fortælling om krig og flugt, men først og fremmest om mennesker … ’Et andet menneske, et andet liv er sprogligt stærk og overbevisende’. Den er ikke sentimental, men forfriskende overvældende i sin tone. Ganske enkelt noget af det mest rigtige og humanitære, der er blevet skrevet om flygtningestrømmen. Læs mere
Bogblogger.dk
Sofie Jama skriver godt og har en stil, der gør, at de tre hovedpersoners liv fremstår autentisk og nærmest biografisk. Det virker meget vedkommende og ærligt.
Litteraturtale.dk
Det kan lyde paradoksalt, at man bør læse en roman alene på baggrund af forfatterens etnicitet, men lige præcis her vil jeg dog mene, at du skal gøre en undtagelse. Sofie Jamas debut er stærk og væsentlig, netop fordi hun er somalisk kvinde. En samfundsgruppe, der ikke normalt melder sig på banen litterært. Sofie Jamas fremstilling af Baraka er så langt fra den stereotype forestilling om en somalisk kvinde i store gevandter, der går ti skridt bag en mand, som man kan komme. Derfor er det så vigtigt at lytte til hendes stemme. Læs mere
Sofie Jama læser op
Her læser Sofie Jama op fra kapitel 1.
Sofie Jama - interview
Her fortæller Sofie Jama om bogens handling og temaer, om de tre hovedpersoner, om titlen, om hvor meget af hende selv, der er med i handlingen og i hovedpersonen, og om det hun håber på, at læseren får med sig.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Sofie Jama
Klimahistorier
Adam Price, Anders Abildgaard , m.fl.
Hvordan kommer vi igennem den grønne omstilling? Bliver vi reddet af Læs mere
Lilla hjerte
Jes Buster Madsen, Puk Qvortrup , m.fl.
Fire danske forfatteres underfundige stafetfortælling om kærligheden i Læs mere
Den nordiske mands hævn
Sara er en ung muslimsk læge. Da hun tilfældigt får fat i Martins nøgler, Læs mere